Med servering af vegetarburger med tilbehør og oplæg ved to af Danmarks førende kapaciteter fra hhv. Concito og Landbrug & Fødevarer.
Dato: Onsdag den 10. april 2024
Sted: Furesø Rådhus - multisalen
Antal deltagere: Ca. 150
Program:
19.00 Servering af burger med stegte kartofler og salat - drikkevarer
19.25 Velkomst ved formanden
19.30 Fremtidens fødevarer - oplæg ved Michael Minter, programchef for CONCITOs
program om fødevarer og forbrug
20.00 Forbrugertrends og madkultur - oplæg ved Nina Preus, forbrugersociolog i Landbrug
& Fødevarer
21.00 Debat og spørgsmål
21.30 Afslutning
Velkomst
Formand Charlotte Søllner Hernø bød velkommen og begrundede, hvorfor Miljørådet i Furesø Kommune har valgt at sætte fokus på emnet ’Vores mad og klimaet’.
Hun sagde bl.a.:
”Vi ved med sikkerhed, at menneskers aktivitet på kloden er årsag til forværringen af klimaet. Alt hvad vi gør, producerer, forbruger og spiser medfører udledning af drivhusgasser.
Man kan mindske sine personlige udledninger betydeligt ved at spise mindre kød, især kød fra okse og lam, spise mad, der er dyrket lokalt og er i sæson samt undgå madspild.
Vi er i Danmark et af de mest kødspisende lande i verden. Kødet har hovedrollen for de fleste mennesker, mens grøntsager er tilbehør til måltiderne.
Der er mange gode grunde til at spise mere grønt ud over hensynet til
klimaforandringerne, fx dyrevelfærd, arealer, der bliver anvendt til at opretholde et stort
dyrehold og derfor gør indhug i naturen og i lige så høj grad vores egen sundhed.
Miljørådet har derfor i dag valgt, at den mad, der er blevet serveret, er plantemad.”
Herefter blev de to oplægsholdere præsenteret og ordet blev givet til Michael Minter fra
Danmarks grønne tænketank, CONCITO, som sagde:
Michael Minter - programchef for CONCITOs program om fødevarer og forbrug
Danmarks klimaaftryk pr. indbygger er blandt verdens største, og hver dansker udleder
gennemsnitlig 13 tons CO2-ækvivalenter (CO2e) årligt – ca. dobbelt så meget som en
gennemsnitlig verdensborger. Af de13 tons stammer de 5 fra offentlig aktivitet (sygehuse,
institutioner m.v.), mens de største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af
transport (24%), fødevarer (20%), den offentlige sektor (18%) boliger (13%)
og energi (9%), hvilket blev vist på en grafisk fremstilling af en danskers klima-fodaftryk.
Det nyeste tal for Danmarks samlede, globale udledning er i alt 74 mio. tons CO2e, hvilket
er en lille nedgang siden sidste beregning i 2021, men det er faktisk ikke sket på grund af
et ændret forbrugsmønster, derimod hovedsagelig på grund af, at vores el-produktion nu i
stigende grad kommer fra vind og sol, og dermed er mindre klimabelastende.
Michael Minter er initiativtager til og leder af Den Store Klimadatabase med data for over
500 forskellige fødevarers klimaaftryk fordelt på de enkelte produktionsfaser.
Klimadatabasen fik i 2021 Nordisk Råds miljøpris.
Overordnet er situationen direkte farlig, blandt andet for biodiversiteten. Så meget som 1/3
af hele verdens udledning stammer fra landbrug/skovbrug/gartneri – og hvis man
fremskriver udviklingen på den totale CO2e-mængde, vil der ske en stigning på 60 – 90 %
inden 2050.
Det største potentiale for besparelse af CO2e er ændrede kostvaner.
I gennemsnit spiser hver dansker 1 kg kød om ugen, hvilket svarer til udledning af 1389 kg
CO2e pr. dansker. Hvis alle danskere spiser, som alene de nye kostråd anbefaler, kan der
spares 45 %.
DTU har lavet en beregning af udviklingen i detailhandelens salg fra 2006 – 2020:
2006 Salg af fersk kød: 46 kg/indbygger – 2020: 43 kg/ indbygger
2020 Salg af forarbejdet kød: 21 kg/indb. - 2020: 20 kg/indb.
2020 Salg af alternativer til kød: 00,1 kg/indb. - 2020: 00,5 kg/indb.
Promoveringen af kød- og mejeriprodukter er sket med EU-tilskud, blandt andet i form af
diverse mad-mærker, der imidlertid ikke fortæller kunden noget om varernes
klimabelastning, men derimod om alt andet (økologi/dyrevelfærd/allergi/børnearbejde m.v.).
Der er en reel klimamærkning på vej, men da den skal være EU-kompatibel, vil det først
være en realitet i efteråret 2025.
Michael Minter betonede, at samtlige mejerivarer bør tages helt ud af vores madlavning,
og viste med nogle meget tydelige plancher CO2-fordelene derved:
Plantebaserede mælkeprodukter og frugter som f.eks. avocado indeholder megen god
næring, og de nødvendige og sunde kostfibre kommer alene fra planteriget.
1 kg oksekød (+ lam) udleder 61 kg CO2e
1 kg svinekød udleder 4,7 kg CO2e
1 kg hønsekød udleder 3,3 kg CO2e
1 kg fisk udleder 3,0 kg CO2e
1 kg avocado udleder 1,1 kg CO2e
1 kg rugbrød udleder 0,8 kg CO2e
Hvis man udelader oksekødet, fremgår det tydeligt, hvor dominerende belastningen er af
svinekød i forhold til de andre nævnte fødemidler.
Michael Minter sluttede sit foredrag med at bringe pejlemærkerne for et klimarigtige
fødevareforbrug således:
Spis, så der udledes pr. uge max. 14 kg CO2e - pr dag max. 2 kg CO2e - pr. måltid max.
0,5 kg CO2e.
Forbrugersociolog Nina Preuss fra Landbrug og Fødevarer fortsatte efter en kort
pause
Hun gjorde rede for et væld af forbrugerundersøgelser, foretaget af Voxmeter, som viser
hvilke emner, vi danskere lægger vægt på som kunder.
Svaret ligger meget stabilt: 68 % vælger smagen som det vigtigste, derefter prisen og
endelig: kvalitet.
Ved mulighed for at krydse af ved en række emner, tænker 6 ud af 10 også på
bæredygtighed, men dette emne er gledet lidt i baggrunden fra 2019 – 2022.
Adspurgt direkte: ”Hvad fik du at spise i går?” (stillet 4 gange, hver gang til 1000
mennesker, repræsentativt udvalgt mht. alder, køn, uddannelse og placering over hele
landet) fremgår det, at de fleste spiste helt eller delvis hjemmelavet mad. 10 % spiste
rester, 5% fik take-away, og 2 % fik måltidskasser.
På 8 af 10 tallerkener var der altså dagen før kød. Der er sket lidt i nedadgående retning,
men det er meget lidt.
Firmaet KAUSA har lavet undersøgelser via Dankort-registrering af en større, frivillig
gruppe forsøgspersoner:
Volumenmæssigt faldt kødforbruget i 2022 (index 86) – men siden er det faktisk steget
igen.
Plantebaseret kød toppede i 2021, hvorimod plantebaserede mejerivarer ser ud til at være
blevet en succes.
Det viser sig – ikke forbavsende, at uddannelsesniveauet har stor indflydelse på
holdningen til maden, at valget af økologisk mad kun er betydningsfuldt for 10% (hvilket
svarer pænt til den økologiske markedsandel) – og endelig, det kommer helt ned på
5.pladsen, om måltidet er sundt.
Til spørgsmålet: hvor lang tid blev der brugt til forberedelse af måltidet, svarede 51%: max,
30 min.
Konklusionen er, at TID er blevet vigtigere end PRIS.
Sådanne undersøgelser appellerer til folks selvforståelse: ”Hvordan ser jeg mig selv i
verden”
Af en repræsentativ gruppe på 1289 personer har mere end halvdelen (54%) alene fokus
på tre emner, når de køber mad: 46% peger på klimahensyn, 36% om maden er sund,
mens 31% synes at maden er for dyr. (dette sidste var på 14% i 2020, steg til 34% i 2022,
men er nu faldet lidt igen til de 31%).
85% af testdeltagerne havde været ude at spise i de seneste 3 måneder. Når vi spiser
ude, gælder der andre regler: Vi spørger ikke ind til kødets oprindelse, og emnet 'smag'
var kun det 5.vigtigste. Derimod er det vigtigt, at det ikke tager så lang tid.
Selvfølgelig navigerer restauranterne efter efterspørgslen. Det drejer sig om hvor praktisk
det er.
Konklusion: Mange har hensigter eller ønsker om at ændre adfærd, men livet kommer
ligesom i vejen.
Det er ca. 85%, der spiser kød hver dag, eller har én eller flere kødfrie dage om ugen – og
det er er skridt i den rigtige retning. Vi skal ikke pege fingre, ikke sætte identitetsmarkører
på folk, men skrue ned for mængderne af kød – og tale plantemad op – tal om det, som
maden indeholder af gode ting. Hjælpsom 'nudging' er en god vej. Alt nyt starter i det små.
Der er et stor gab mellem 'cool trend' og det, der kan fungere i praksis. En
adfærdsændring skal give mening og det skal være nemt og naturligt at administrere den i
praksis.
Spørgsmål fra salen
Der var til sidst lejlighed til at få besvaret en del spørgsmål fra salen, deriblandt: på hvilket
niveau, forskningen i Danmark er mht. alternativ nedsættelse af CO2e fra kvæg og
drøvtyggere.
Firmaet Novonesis (Novozymes og Chr. Hansen) udvikler i øjeblikket fodertilsætninger,
der reducerer kvægets prutten og bøvsen, men EU-godkendelsen er for skrap, og derfor
satses på USA. Bl.a. Bente Halkær (Kbh.s Universitet) forsker i hvordan der kommer er
bedre udbud af plantebaseret mad.
”Hvordan skruer man op på grønsagerne?”
Producenterne fremstiller i dag oksekødspakker med kun 200 gram.
Kogebogsforfattere anviser , hvordan man nøjes med f.eks. kun 57 gram kød/kylling om
dagen, ved at blande forskellige grønsager i opskrifterne (græskar/kål af forskellig slags),
uden at maden smager anderledes.
”Hvordan beregner man klimaaftrykket af udenlandske varer?”
Man inkluderer en beregnet, gennemsnitlig transport-belastning i CO2e. Men derimod
medregnes ikke (hos Concito) et evt. enormt stort vandforbrug (f.eks. til avocado) eller evt.
sociale problemer.
”Hvorfor hæver man ikke bare momsen på alle de største CO2-udledende produkter?”
Concito anbefaler en klimaafgift på forbruget (ikke på produktionen, for det er ofte ret
billigt).
Vi må satse på politikerne - og klimadatabasen er der jo allerede. Men det går for
langsomt med klimamærkningen, som Fødevarer & Landbrug står fast på, skal følges med
de øvrige europæiske lande, og det skal være en statslig mærkning.
En tilhører fremhævede reklamens magt, og forbrugerne vælger åbenbart pris.
Producenterne burde bruge reklame mere for at fremme de økologiske – men dyrere
varer.
Baseret på noter fra Jane Lindum den 12. april 2024.
Med venlig hilsen
Charlotte Søllner Hernø
Formand
Tlf. 21601836
Invitation fra Miljørådet til alle borgere
Bliv klogere på træer, skov og kulstofbinding onsdag den 19. april 2023 kl. 19.00 på Furesø Rådhus, hvor Danmarks førende kapacitet på området, Thomas Nord-Larsen, kom hele vejen rundt om emnet.
Mødet var velbesøgt og der var mange kager. Når der er skrevet et referat af mødet, så kommer det her.
Fredag d. 31. marts kl. 17-19 v/Klimabevægelsen.
Stavnholtskolen, skolekøkkenet.
Se Furesø Avis: 15/3 side 20; eller 22. marts side 13.
VILD HAVE -hvordan gør man?
Det er i Annexgården, Skandrup Allé 7, Hareskovby.
Her kan du høre Kenn Römer-Bruhn fortælle om sin egne erfaringer fra sin 13.000 kvm store have i Hjortespring.
Drømmer du om at skabe en vild have med øget biodiversitet, hvor du med forskellige planter kan tiltrække flere insekter, småkryb og fugle, og vil du gerne skabe rum i haven, der samtidig giver plads til mikro-liv ? Så er dette foredrag et tilbud for dig - helt gratis, men med tilmelding!
Tilmelding til Karin Mathiesen,lama72@outlook.dk
afholdes der borgermøde på Rådhuset: ”En grønnere og mere bæredygtig bymidte” med en workshop. Alle borgere kan deltage. FA21s interesse drejer sig om at bevare Hareskovhvile som et 'Fyrtårn for grøn omstilling'.
Fra kommunens side er det dog de fremtidige planer for hele Værløse bymidte, som borgerne kan ytre sig om. Man kan se mere og tilmelde sig her:
https://www.furesoe.dk/vaer-med/byudvikling/vaerloese-bymidte/
Denne ny udviklingsplan for Bymidten i Værløse kan få store konsekvenser for den gamle bygning ”Hareskovhvile”,hvor blandt andre FA21 har visioner om at der oprettes et fyrtårn for grøn omstilling.
Iflg. borgmester Ole Bondo Christensen er der derimod sat et arkitektfirma på den opgave, at give et forslag om at bygge boliger på stedet hvor ”Hareskovhvile” ligger. Huset, der er erklæret bevaringsværdigt, skal i så tilfælde rives ned. Det sidste af de gamle huse fra tiden før Bymidten blev bygget. Men der er heldigvis også kræfter, der mener noget andet. Vi synes det er værd at komme og deltage 23. marts og give sin mening til kende på dette møde. Der er rigtig mange frivillige, som arbejder for grøn omstilling i vores kommune, og kommunen bør prioritere, at de har et sted at samles, arbejde og udveksle ideer.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
