2024
FA21's besøg i Mageløse søndag 3. marts var en stor succes.
Furesø Kommunes Miljøinitiativpulje gjorde det muligt at få indblik i hvorledes man her udvinder varmen fra de nødvendige afværgepumpninger til boligopvarmning – et smart og bæredygtigt system uden for de bymæssige områder, hvor der, ifølge planlægningen, ikke tilbydes fjernvarme.
Afværgeboringerne er etableret for at undgå, at forureningen fra de de tidligere militære aktiviteter på Flyvestation Værløse når frem til de nærliggende vandboringer ved Søndersø og Kildedal.
Som oplægsholdere fungerede ingeniørerne Søren Gabriel og Claus Davidsen, begge beboere i Mageløse, samt varmeplanlægger Carsten Sølyst, Furesø Kommune.
Vi mødtes oppe i kontroltårnet, hvor der er en imponerende udsigt over hele det store flyvestationsområde. Selve tårnet er nu flot restaureret, og vi blev budt velkommen af en lokal beboergruppe, som netop, i en munter atmosfære, havde vasket gulve og tårntrappe og gjort alt nydeligt for os i hele det fælles område.
Søren Gabriel gav en introduktion om udviklingen af bofællesskabet siden 2015, hvor de første planer blev skabt til de 29 boliger, og hvor intet er tilfældigt anlagt. De første beboere flyttede ind 2019, og det er kendetegnende, at her aldrig er huse til salg, til forskel fra de øvrige bebyggelser i Sydlejren.
Vi 25 deltagere fik derefter en frisk gåtur ud til det centrale anlæg (det tidligere vandværk), hvor det oppumpede afværgevand bliver renset igennem sand- og kulfiltre. Det er her, at en varmeveksler udnytter den lille temperaturforskel fra det lidt lunere grundvand, inden det rensede vand sendes videre til Jonstrup å. Med denne fælles varmekilde skaffes rigelig boligopvarmning af alle husene i bofællesskabet i et såkaldt termo-net. Vi fik lov at se, hvordan hvert enkelt hus modtager det varme vand –i en varmepumpe, der har størrelse som et almindeligt køleskab.
Derefter samledes vi i fælleslokalet til kaffe og hjemmebagt drømmekage, hvor både Søren og Claus Davidsen, ved hjælp af et powerpoint-show, gjorde os klogere på fordele og ulemper ved forskellige varmepumpe-systemer.
Som reelt eksempel fik vi regnskabet for Sørens gamle hus på 180 m2, hvor der pr. år blev brugt 4000 liter olie (svarende til ca. 45.000 kWh el) og udledt 15 tons CO2 pr. år. opvarmningspris pr. år: 48.000 kr.
Til sammenligning med det nuværende forbrug af samtlige 29 huse (i alt4000 m2), der
til sammen bruger 45.000 kWh el pr. år og udleder i alt 4 tons CO2, og koster 120.000 kr., dvs. ca. 4.150 kr. pr. husstand pr. år.
Endelig gjorde Carsten Sølyst rede for Furesø Kommunes Varmeplan og visionen om, at vi i 2030, som kommune, ikke udleder mere CO2 end det som vi forbruger. Dette under forudsætning af, at udbredelsen af fjernvarmenettet i de bynære områder kan følge med, hvilket i hele Danmark er problematisk, fordi der både er pres på leverancerne af materialer og på kvalificeret arbejdskraft. Men der er trods alt gang i den lokale udvidelse af fjernvarmenettet, så man håber, at den individuelle etablering af enkelt-varmepumper ikke kommer til at ødelægge samfundsøkonomien i det samlede fjernvarmenet.
Jane Lindum
FA21 deltog med en stand i de travle timer mellem 15 og 17 på årets Klimafolkemøde torsdag 28. september 2023 i Farum:
Vores stand var placeret i Farum Kulturhus, i gallerigangen, ved siden af standen fra Repair Cafe, som jo er en af de vigtigste ’filialer’af FA21: her er målet at vise vejen til genbrug af alt, som overhovedet kan repareres.
I FA21-standen fremviste vi den moderne høkasse COOKIT, som ved kogning af mad kan spare 40 – 70 %af strømmen og derved mindske CO2-emission, hvilket jo er centralt i den grønne omstilling. Med Cookit holdes temperaturen over 60 grader i flere timer, hvilket forhindrer bakterieangreb.
Jane havde tilberedt lækker beauf stroganoff med kartoffelmos i to kæmpestore gryder i COOKIT, Både kødretten og kartoflerne var tilberedt dagen før, med et kort opkog på dagen.
Det drejer sig blot om planlægning og god tid – så står simremaden og passer sig selv i flere timer – uden at bruge energi. Og kødet bliver altså mørt alligevel! Opskriften står på cookit’s hjemmeside.
Kødet var af økologisk græsserkvæg fra Laanshøj græsningslaug i Værløse Vest, så det må anses for et måltid, der bestemt kun kan give god samvittighed med hensyn til klimabelastning – også selvom det drejer sig om rødt kød. Køerne i (bl.a.) Laanshøj Græsserlaug har i høj grad bidraget til nedsat CO2-udslip.
Desuden havde FA21 arrangeret en anvisning på, hvordan man kan lave et monster-regnbed i sin egen have. Flotte fotos, der viser resultatet, og en instruktiv tekst, der fortæller, hvordan man gør –hvis altså terrænforholdene og jordbunden gør det muligt at etablere et regnbed. Teksten kan du læse her:
I Repair-Cafe standen ved siden af demonstrerede vi både reparationeraf tøj (en silkekimono med broderier, som var blevet tyndslidt, fornyelse af slidte håndklæder) samt elektronik.
Der var en god trafik af besøgende, og der var mange, der standsede op og viste interesse for de emner som blev demonstreret i begge stande.
Et direkte link til Klimafolkemødets store program på kommunenshjemmeside er her:
Og her er et link til Furesø Kommunes 2030-plan for grøn omstilling:
https://www.furesoe.dk/media/12157/2030-plan-for-klima-og-groen-omstilling.pdf
Vi er alle involveret i sortering af affald. Men hvad sker der med de mange fraktioner?
Og hvordan påvirker det vores varmeforsyning.
Vi afholdte et spændende møde på Vestforbrænding onsdag den 12. april om dette emne.
Deltagerantallet var ca. 15. Alle FA21s medlemmer havde forret til at være med.
FA21 besøgte Vestforbrændings kundetjeneste, hvor kompetente fagpersoner gav os bedre indsigt i sortering og varmeforsyning.
Vi satte fokus på de følgende:
1) Hvor succesrig er vores kildesortering? Hvor dygtige/omhyggelige er vi borgere til at sortere rigtigt? Hvor ligger de største problemer med sorteringen og det videre forløb med fraktionerne?
2) Tidsplan og status på den totale udrulning af kildesortering i hele Furesø Kommune - og hvilke udfordringer er der med at få de sidste boliggrupper - og de 9. og 10. affaldsgrupper med?
3) Hvordan bedømmer Vestforbrænding udsigterne til automatisk affaldssortering - på kort og mellemlangt sigt?
4) Hvordan går det med at øge direkte genbrug af brugbare genstande og med afsætning af de forskellige fraktioner til fabrikation af nye produkter? Hvor er genanvendelses-virksomhederne?
Og hvor havner de enkelte fraktioner, hvis de ikke kan genanvendes?
5) Hvordan arbejder Vestforbrænding med bæredygtighed?
6) Hvad vil Vestforbrænding bruge til produktion af fjernvarme i fremtiden, når effekten af kildesorteringen af vores affald stadig øges?
7) Har Vestforbrændingen forbindelse til projekter med elektricitetslagring og vedvarende energi ?
Udover disse spørgsmål fik vi svar på en lang række andre spørgsmål.
Billige gummistøvler er ikke lavet af gummi, men af PVC. PVC materiale kan ikke genanvendes, men skal deponeres. Man KAN købe gummistøvler af gummi, men de er meget dyrere.
7. juli 2022
Ulrick Moos, Furesø Agenda 21
Kød er en af de store klimasyndere. Globalt spiser vi årligt ca. 340 millioner tons kød, et forbrug der er ansvarligt for ca. 15 % af drivhusgasserne. Drøvtyggeres fordøjelsessystem udleder methan, der som drivhusgas er 28 gange mere potent end CO2.
40% af verdens dyrkede arealer, i størrelse svarende til Nord- og Sydamerika, medgår til dyrkning af foder til dyr, vi spiser. Især soyabønner er efterspurgt og skyld i omfattende skovrydning i fattige lande, en skovrydning der yderligere klimabelaster, når der med rydningen bliver færre træer til oplagring af CO2.
Med udsigt til en voksende befolkning i det 21. århundrede og dermed øget efterspørgsel efter kød skal der findes midler til at vende udviklingen og sænke udledningen af drivhusgasser fra kødproduktion. Der tegner sig allerede to scenarier:
En omlægning af spisevaner til større vægt på plantebaseret kost, i form både af allerede kendte grøntsager og af nyudviklede plantebaserede produkter, fx ’veggie burgers’, som allerede fås i butikker og restauranter og derfor er alment kendt.
’CleanMeat’, ’kultiveret kød’, ’in vitro-kød’, ’stamcellekød’, alle betegnelser for kød, som dyrkes i bioreaktorer på basis af celler udtaget fra dyr, uden mellemkomst af pruttende og bøvsende kreaturer, der først skal slagtes for at komme på middagsbordet. Dette vil globalt drastisk reducere land-brugets udledning af drivhusgasser og desuden frigøre enorme landbrugsarealer til andre formål end dyrkning af foder. Clean Meat skal ikke ”smage ligesom kød” – det er kød! Udviklingen er endnu i en meget tidlig fase og derfor mindre kendt uden for særlige forsker- og iværksættermiljøer. Fra et lavt udgangspunkt i dag forventes en årlig 40 % markedsvækst frem mod 2040, resulterende i et marked til den tid på 600 mia. USD!
Det er ’Clean Meat’-trenden, der er genstand for dagens indlæg fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.
som altid: 3. søndag i august.
Høstmarkedet på Skolelandbruget i Farum var i år meget mere omfangsrigt end normalt. Også Ellegården og Cornelen var inddraget, idet der med et samarbejde med Furesø Museum også blev afholdt 'Håndværkets dag', hvilket var placeret uden for Ellegården, for eksempel demonstration af knipling og plantefarvning – med akkompagnement af en lirekassemand..
Al parkering i festområdet var aflyst, så folk kom gående med børn og barnevogne eller ankom på cykel –og besøget var virkelig stort, sikkert også som følge af det gode vejr og de to års aflysning på grund af corona. Skolelandbrugets dyr blev nuslet af de mange børn og antallet af salgsboder var også større end normalt, med alt lige fra uldgarn, trædrejeri og pileflet til Fontæne-husets lækkert designede ting, lavet af genbrugs-materialer, og firmaet Bugfarms proteinrige tilskud af velsmagende insekter. Og hele otte boder, hvor man kunne købe mad og spændende nye drikke, for eksempel ukrudtsbrus (smagte godt!) kaffe og 'vild mad' leveret af Mølleå Naturpark.
Der er stadig flest gæster fra Farum– så det må da være et rigtig godt forsæt for borgerne i den sydlige ende af kommunen, at opleve høstmarkedet i 2023 – som forhåbentlig kan realiseres.
FA21 var også placeret uden for indgangen til Skole-landbruget, sammen med Reparations cafeen og DN. Det viste sig at være et virkelig godt sted, og vi fik talt med mange flere end normalt på denne måde.
På FA21s stand blev det demonstreret hvordan man kan spare el i forbindelse med madlavning, ved at anvende en moderne høkasse, www.Cookit.dk Der var stor interesse, og det blev besluttet at gentage denne aktivitet flere gange; med de aktuelle priser på el er det indlysende at opfordre alle til at bruge høkasse så ofte som muligt, ikke kun til risengrøden juleaften! Jane, som så varmt går ind for Cookit, bruger den 3 til 4 gange om ugen, især til kogning af ris, bønner og kartofler, og hun er overbevist om at den – med en pris på 625 kr. har tjent sig selv ind på et halvt år. Hvis man er pensionist, har man også den mulighed at koncentrere sit brug af komfuret til de tidspunkter, hvor el-prisen er lav, som regel mellem13 og 15, hvilket man tjekker dagligt på en af de flere apps på sin mobil – gerne kombineret med brugen af høkassen.
Det vanskelige er, at man ikke umiddelbart kan måle sit elforbrug på komfuret, og ydermere bruger komfurer ikke lige meget energi. Men på www.cookit.dk er der alligevel nogle beregninger, som man kan have glæde af for at nedsætte sit køkkens CO2-udslip.
Inspireret af Miljørådets åbne borgermøde 30. nov 2021 - om plastik
Mødet var dygtigt ledet af formanden for Furesø Erhverv, Birgit Ritter, og de tre paneldeltagere var Mette Hoffmann Meyer fra The WHY Foundation, Anne Aittomaki fra Plastic Change og
Christina Busk fra Brancheforeningen for danske plastindustrier.
Man har beregnet det globale forbrug af plastik pr. person pr. år. I forhold hertil har vi HVERT ÅR opbrugt vor ration af plastik omkring 1. marts! Danskernes forbrug kræver altså 4 jordkloder!
Målet må være, at Danmark går fra at være ’forbrændingsnation’ til ’genanvendelsesnation’.
På det nyligt afholdte borgermøde fik vi forklaret begreberne ’plastik-genanvendelse’ (= vasket og hakket i stykker til plastgranulat, som kan videreforarbejdes til nye plast-produkter) og direkte ’genbrug’, dvs. af det samme produkt. Begge dele skal i brug for at mindske plastikaffaldet.
Verdens plastik-affaldsproblemer er fuldstændig kaotiske, og det blev demonstreret i nogle korte filmklip, lavet af The WHY Foundation. Alligevel blev det slået fast med syvtommersøm, at
vi skal blive ved med at sortere vores affald, så godt som vi kan, og sandelig også plastik.
De alt for mange typer plastikaffald, som vi tvinges til at tage stilling til, vil ikke alle kunne genanvendes og blive til andre produkter, men dels arbejdes der på at certificere nogle få typer, og samtidig arbejdes seriøst med at udvikle en automatisk frasortering af de typer, som er særligt velegnede til genanvendelse. Især af plasttyperne (*PET, PP pg PE) kan affaldet være egnet til at blive findelt til granulat – igen og igen, og kan dermed sælges videre og blive til helt nye plastprodukter. For eksempel er de fleste plastflasker og mad-bakker i denne gruppe.
(* PolyEthylenTerephtalat, PolyPropylen og PolyEthylen)
Jo renere (dvs. ensartet) fraktionerne er, desto bedre kan de genanvendes, næsten uendeligt.
Vi forbrugere skal altså ikke give op, men vi kan stille krav til vore politikere, blandt andet om strengere kemikalielovgivning. For eksempel er phtalater jo for kort tid siden blevet forbudt.
Fra 2024 indføres i alle EU-lande et udvidet producentansvar for alle typer af emballage. Det betyder, at det bliver meget dyrere at emballere med materialer som ikke kan genanvendes.
Vi har faktisk i Danmark allerede flere firmaer, som genbruger god kvalitet af affaldsplast – de fleste i Jylland. Og der findes en aktiv brancheforening for danske plastindustrier, med over 275 medlemmer, som ”er klar til at skrue op for genanvendelsen, såfremt de rette forudsætninger er på plads”. Denne brancheforenings miljøpolitiske chef, Christina Busk, var netop en af de tre engagerede repræsentanter i panelet på borgermødet. Hun arbejder for plastproduktion med ansvar.
Find i slutningen af dette referat 8 – nej, 9 eksempler på virksomheder, som fremstiller god plastråvare af husholdningsaffald, som kombineres med vores tradition for design. Der sker en masse inden for dette område netop nu! Eksempel nr. 9 blev omtalt i december 2021.
Der er fokus på 5 initiativer, for at løse plastikaffaldsproblemet:
1. EU vil ensrette de 10 affaldsfraktioner, som skal gavne genanvendelse ved at højne kvaliteten.
2. Plastemballagen skal designes smartere, så den bedre kan genanvendes.
3. EU kræver, at alle producenter senest fra 2025 har ansvar for deres emballager: Plastiktypen
skal stå på emballagen, og en ’design-guide’ skal hjælpe forbrugeren til at vælge den korrekte
affaldsspand.
4. Den offentlige sektor skal efterspørge genanvendt plast i deres grønne indkøbspolitik.
5. Der skal etableres en ’Grøn Plast-fond’
Anne Aittomaki fortalte om organisationen Plastic Change, som startede i 2014, og arbejder for at stoppe kilderne til selve plastikforureningen – og opfordrer til at genbruge så meget plast som muligt. I Danmark er vi først nu kommet en lille smule i gang med at genbruge kaffekopper og mademballage, men det kræver både information og modige meningsdannere for at få alle os forbrugere at ændre adfærd, f.eks. i forbindelse med fester, koncerter og store aktiviteter med mange mennesker!
Sørg for, at der købes / bruges plasttyper, der er holdbare og kan bruges igen og igen. (Samme sag, set ud fra Christina Busks synsvinkel: sortér endelig det plastik, der nødvendigvis må smides ud som affald – i plastikcontaineren.)
Et fint eksempel på genbrug er Tivolis retursystem af holdbare plastikkrus af PP (polypropylen), som i meget høj grad bliver returneret i de opstillede automater, der giver 5 kr. pant retur (bortset fra det uventet høje antal krus, som faktisk bliver taget med hjem som souvenirs).
Anne Aittomaki fortalte at plastik-produktionen steg fra 15 mil. tons i 1965 til 400 mil. tons/år i 2021– heraf ½ til engangsplast-varer. Desværre regner man med, at netop produktionen af engangs-plast vil ’eksplodere’. Derfor arbejdes der i EU på en strengere kemikalielovgivning og på at forebygge, at plastik ender som affald, altså at plastik ikke ender som restaffald og bruges i forbrændingsanlæggene. De danske forbrændingsanlæg ejes af kommunerne; de har endnu ikke så mange og gode sorteringsanlæg, men mange kommuner ønsker at kunne sortere bedre, fordi det i fremtiden ikke kan betale sig at miste affalds-ejerskabet til private, der kan tjene penge på at lave ’rene’ fraktioner af billige råvarer, for eksempel plastik. Når et plastprodukt er blandet med andre råvarer kan det aldrig genbruges! En hyppig kilde til ’forurening’ af plastaffald er cellulose, for eksempel ’baby-wipes / vådservietter.
I 2016 blev kun 18 % af vores husholdningers affaldsplastik genanvendt – vi vil op på 50% i 2025! Det kan godt betale sig at vi sorterer alt plastikaffald!
Mette Hoffmann Meyer er fra ’The WHY Foundation’ som laver ca. 20 dokumentarfilm hvert år, om alle mulige emner: menneskerettigheder, fattigdom, demokrati, slaveri – og nu: om plastik. ”Hvad betyder plastik for vores sundhed og helbred?” Der blev vist nogle skrappe filmklip fra 2 film, der for tiden ligger på dr.tv. Organisationen har mange spændende ting på deres hjemmeside www.thewhyfoundation.org
Forskere mener, at vi bliver dummere af omgang med plastik og der er påvist alvorlige hormonforstyrrelser de seneste 15 år hos 11- 9-årige piger, på grund af plastiks afgivelse af østrogenlignende stoffer. Andre læger og forskere har gjort lignende opdagelser af hvordan tusinder af kemiske stoffer, som findes i plastik, påvirker os.
Greenwashing: en genbrugs-myte!
Der står på mange emballager, at den kan genbruges – men derfor er det absolut ikke sikkert at det sker. Det er kun meget rene affaldssorteringer (dvs. samme slags plastik) der er økonomisk interessante for en virksomhed, der vil genanvende materialet til andre plastprodukter. Sorteringen er god, hvis plast, der har været brugt til kød/madvarer er blevet adskilt fra f.eks. shampoo-flasker. I Japan foregår automatisk genkendelse af 14 fraktioner (af plastik!).
Vi betaler (10 – 12 milliarder kr./år !) for at komme af med plastikaffald, men vi ved i realiteten ikke hvor det havner. Tyskland aftager meget, og genbruger noget, men sender hovedparten videre til Østeuropa eller Østasien. Kina stoppede i 2018 med at importere andre landes plastaffald, og der foregår ret skrækkelige plastikafbrændinger sted (som jo udleder CO2) under håbløst ukontrollerede
former. I Sofia, Bulgarien, foregår det, for eksempel, i en cementfabrik.
Men JA, der findes nogle få virksomheder som kan genanvende for eksempel trawlernet, fiskebakker o.a. men ingen kan lige nu i stor skala løse det kæmpestore, aktuelle problem.
Husk de fire x ’R’, som selvfølgelig må forstås således, når det gælder plastik:
Reduse : Producenten anvender så lidt plastmateriale som muligt
Refuse (måske allervigtigst): Kunderne afviser plast-emballerede varer og køber/bruger kun plastik, hvis det er den eneste rigtige løsning
Reuse : direkte genbrug, allerbedst når varen kan genbruges i samme form som første gang
Recycle : genanvendelse af emballagen, som råvare i nye produkter – så vidt muligt som ny emballage til samme type formål, f.eks. enten til (mad/drikke) eller til (non-food-produkter).
Her er 8 eksempler på virksomheder som fremstiller god plastråvare af husholdningsaffald:
1. Dansk Affaldsminimering i Langå bearbejder for eksempel beskidt affaldsplast til rene PP (Polypropylen) og PE-typer (Polyethylen), som kan bruges produktion af designstolen ’Falk’, ’Klimakrukken’ og andre varer.
2. Berry Superfos A/S i Randers og i Stilling, fremstiller om blandt andet spande (til maling, gødning, byggematerialer mv.). Berry Superfos har 24 fabrikker i Europa og Australien, heraf de to nævnte i Danmark. Andre eksempler er:
3. RC plast i Varde, der fremstiller genanvendt plastgranulat til limstiftemballagen.
4. Letbek A/S i Tistrup fremstiller mange forskellige materialer til byggebranchen samt genbrugsplast til tre forskellige designstole (Viper, Mater-Ocean-serien og R.U.M. (der står for ReUsed Materials).
5. Aage Vestergaard Larsen A/S startede allerede i 1949 i Mariager med erhvervsaffald, og har de sidste tre år indsamlet over 2 mill. udtjente og kasserede køleskabe, hvorfra plasten bliver oparbejdet til en meget høj kvalitet, fordi det stort set er samme type plast der bruges i alle køleskabe. Det har sparet samfundet for over 6 mill. tons CO2, og denne rene plastgranulat kan anvendes af mange virksomheder.
6. Faerch A/S i Holstebro genanvender fødevarebakker og plastflasker af PET (Poly-ethylen-terephtalat) og fremstiller heraf ny fødevareemballage med op til 100% genanvendt plast.
7. Bewi Denmark A/S i Holbæk producerer genanvendelige måltidskasser til madleveringsfirmaet RetNemt. De er lavet af EPS (ekspanderet polystyren) som består af 2 % råvarer og 98 % luft, hvilket gør dem velegnede til at beskytte og transportere fødevarer uanset temperaturen.
8. Trebo i Søborg har udviklet en teknologi, som kan sortere forskellige plasttyper til en renhed over 99,9 %. Det betyder, at der kan laves nye kvalitets-plastvarer af hver enkelt plasttype.
9. I Frederiksborg Amtsavis 17/12 2021 har jeg netop læst om endnu en - kun ét år gammel - virksomhed i Frederiksværk, Circular Plastic Systems, hvis mål er, at kunne genanvende plastikaffald fra almindelige husholdninger tæt på 100 %, ved hjælp af en helt ny proces, nemlig pyrolyse (=molekyludvinding). Læs mere her (på engelsk): https://www.circularplasticsystems.com/
Jane Lindum
Lørdag 25. september kl. 10 - 14 i Værløse Nørreskov Park: Høslætkursus for begyndere, instruktør Ole "Hundested" Andersen. Arrangeret af FA21 + DNs lokale sommerfugleambassadør, Karin Therkelsen.
Tilmelding til janelindum@gmail.com - pris kr. 100.-
Dette kursus blev afholdt igen lørdag 9. oktober (samme sted, samme pris)
Torsdag 7. oktober kl. 11 - 13 og 14.30 - 16.30 :
Mød FA21 på Klimadagen på Farum Bytorv.
Dette er en gentagelse af det store borgerrettede arrangement på Værløse Bymidte en måned forinden. Her kunne man få information om alle tænkelige måder at omstille dagligdagen i grøn retning, for at mindske CO2-udslippet og hjælpe på klimaproblemerne i verden.
Energirådgivning - genbrug - tøjbytte - el-køretøjer - stop madspild - reparationsværkstedet - affaldssortering. Der er inspiration til vilde haver, der var klappe-dyr fra Skolelandbruget, der var quizzer og adskillige Furesø Food Street øko-smagsprøver. Læs programmet på www.furesoe.dk/klimadag
Det var første gang FA21 forsøgte sig med et virtuelt møde. Og det var vi tvungne til pga. skærpede corona restriktioner. Bortset fra nogle mindre udfordringer med mikrofoner, så forløb mødet godt. Der var tilmeldt 18 PC'er, men der sad 2 personer bag flere af skærmene, så vi var ca. 24 deltagere i alt.
Hvorfor og hvordan vil fødevarer ændre sig over de næste årtier?
Kan man i fremtiden lave en ’veganerbøf’, der ligner og smager som nutidens ribeye steak?
Den videnskabelige baggrund for ændringerne (klima m.m.) samt etiske overvejelser.
Hvordan påvirker det dig og din familie allerede de kommende 5-10 år?
Det er spørgsmål som disse, Anna Haldrup, institutleder på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet besvarede. Hun forsker i, hvordan man udvikler fremtidens fødevarer baseret på nye proteiner, som f.eks. fermenterede planteprodukter, mikroalger, tang og brug af ’rester’ fra fødevareproduktionen, f.eks. mask fra ølproduktion. Og hun er helt klar over, at produkterne skal kunne sælges og spises! Derfor forskes også i forbrugeradfærd og smag.
Hvis du er interesseret i at se de slides, som Anna Haldrup brugte under mødet, er du velkommen til at skrive en mail til: Jane Lindum, formand for FA 21.
Tlf. 61655547.
Mail: janelindum@gmail.com
Miljørådets åbne møde i oktober, hvor meteorolog Jesper Theilgaard fortalte om klimaets tilstand.
Klimaets tilstand ved meteorolog Jesper Theilgaard
Miljørådet i Furesø Kommune inviterede til gratis møde om klimaforandringerne onsdag den 9. oktober kl. 19.00 i Teatersalen i Farum Kulturhus.
Det er gået op for de fleste, at vejret har ændret sig voldsomt over hele kloden. Selv i Danmark. Det mærker vi også i Furesø Kommune. Vejret opfører sig ikke længere, som det gjorde engang. Det vidner ikke mindst de seneste års talrige lokale oversvømmelser om. Varsler om skybrud er ikke længere usædvanlige, men er nu nærmest blevet hverdag i sommerhalvåret.
Fra udlandet hører vi om voldsom tørke, oversvømmelser og en natur under stærkt. pres,
Der er mange myter om klimaet, og der er mange forskellige opfattelser af, hvad klimaændring og global opvarmning er. Det gælder både den videnskabelige baggrund, konsekvenserne og de nødvendige tiltag for at imødegå dem.
Med Jesper Theilgaards baggrund som meteorolog gennem mere end 40 år, ser han det nu som en væsentlig opgave at formidle viden om de klimaændringer, der er i gang i øjeblikket.
Jesper Theilgaard vil give et letforståeligt indblik i den komplicerede debat om klimaets tilstand. Han kommer naturligvis også ind på det succesfulde klimamøde i Paris i november 2015, hvor verden samlede sig i kampen mod de risici, som den globale opvarmning giver. Men Parisaftalen er ikke god nok til at løse problemet, så hvad gør verden for at forbedre den? Og kan vi hver især selv gøre noget?
Efter foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål og få svar fra Jesper Theilgaard.
Med venlig hilsen
MILJØRÅDET I FURESØ KOMMUNE
Anden gang var lørdag d. 26. oktober 2019. Det var en endnu større succes. Der kom 36 opgaver ind. Der var mange forskellige opgaver. F. eks. trøjer og bukser, der skulle sys. Juletog og hækkeklippere, der skulle repareres. CD, DVD-afspillere og båndoptagere med dårlige drivremme. Grammofon med dårligt batteri. Kunderne kom ikke kun fra Furesø Kommune, men også fra vores nabokommuner.
Vores lokale reparationscafé slog dørene op for første gang lørdag d. 28. september kl. 11 – 13 i Satellitten, Værløse. Det var en stor succes.
De 6 -7 frivillige reparatører var passende travlt beskæftiget med dagens i alt 17 indleverede opgaver, og det summede af liv på en rigtig hyggelig måde. Imens man sad og ventede, kunne man tage kaffe, te og kage – og hjemmebagte boller
Kun 3 ting måtte blankt afvises, alle fordi de simpelthen ikke kunne skilles ad: En Butler kaffemaskine, en Kenwood køkkenmaskine og en Nespresso-kaffemaskine fra Kina. Ledningsoptrækket i en Miele-støvsuger kunne desværre kun delvis forbedres, men stort set resten af opgaverne skabte glade ejere der gik hjem med deres Electrolux-støvsuger, 3 par bukser, en jakke, der fik ny lynlås, en kaffekværn der blev loddet og nu fungerer igen og 2 jersey-bluser, der fik professionel hjælp.
En tredjedel af opgaverne må foreløbig vente, men også i alle disse tilfælde forlod ejerne stedet med et tilfreds smil, fordi reparatørerne kunne konstatere hvilke helt præcise reservedele, som ejerne selv må skaffe til næste gang for at deres apparater kan komme til at fungere igen: en drivrem er ikke bare en drivrem! - det gjaldt for eksempel en VHS-afspiller og en SONY-båndoptager og en B&O-båndoptager. Endelig blev der arbejdet intenst på en Controler til en X-box: Det lykkedes fint at reparere den tydeligste fejl, men derefter stod det klart at batteriet havde ligget ubrugt i maskinen for længe, så det havde ødelagt printpladen, ærgerligt! En rigtig god idé at fjerne batterierne til alt vores elektroniske grej!
Alle opgaverne blev vejet, og på de 3 timer lykkedes det at redde 59 kg affald – her er dog medregnet de maskiner, som afventer rigtige reservedele.
Arrangørerne fra Miljøpunktet og miljøforeningen Furesø Agenda 21 var i positiv snak med alle, også flere interesserede besøgende fra helt andre kommuner som havde hørt morgenens radiospot i P4 kl. 7.30
Vi gentager succesen lørdag 26/10 og 30/11, så bare kom an!
Jane Lindum FA21
Fredag d. 6. september kl. 14 - 18 Kom organisationen "Danmark for målene" på Værløse Bymidte
Emne: Energi
Her kunne du lære en masse om FNs verdensmål og samtidig var der mange lokale aktiviteter og boder.
FN's Verdensmål Hér kan du læse om FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Jo flere vi er, desto bedre. Det var gratis at deltage,
Haver kan, uanset størrelse, rumme et rigt plante- og dyreliv, og din have har også potentialet for at blive fuld af summende insekter, livlige småfugle og puslende pindsvin, hvis du giver plads.
Du kan gøre en stor forskel for den trængte mangfoldige natur. Ikke mindst, hvis du kan inspirere dine naboer til at være med.
Biolog og naturhaveentusiast Rikke Milbak leverer et levende foredrag om de vigtigste principper for en naturrig have. Det er simple og helt praktiske tiltag, som alle haveejere kan inspireres af.
Om Rikke Milbak – www.rikkemilbak.dk
Har siden 2016 beskæftiget sig indgående med formidling om havernes natur, og deltaget aktivt i Vild Med Vilje-bevægelsen.
I 2017 fortalte hun i DR1-radioprogrammet Natursyn og i TV2 Lorry´s Naturen Nu om indsatser for mere natur i haverne. I 2018 modtog hun Bydelsprisen i Brønshøj-Husum for sit inspirerende lokale arbejde i Københavns nordvestlige villakvarterer.
Vandets Dag søndag den 24. marts 2019
På programmet var bl.a.:
- Aflever din sprøjtegift og få til gengæld tre bunddækkeplanter og en fliserenser, som kan hjælpe i kampen mod ukrudtet.
- Få gratis kompostorme med hjem til havens kompost.
- Få en gratis goodiebag (så længe lager haves).
- Deltag i quizzer og konkurrencer (mest for børn).
- Få gode tip til havepleje og find inspiration til en nemmere og vildere have.
- Bliv klogere på grundvandet og på, hvordan du passer på det.
Det er Furesø Kommune, Furesø Vandforsyning, genbrugsstationerne, Danmarks Naturfredningsforeningen og den grønne guide der står bag arrangementet
Mødestedet er P-pladsen ved Hjortøgård og turen foregår herfra mod Søndersø, ikke altid på stier.
Hvilke planter har overlevet denne hede sommer – og kender du lokalområdets buske og træer ?
Anna Bodil Hald fortæller, og du bliver dus med sensommerens natur.
Turen var arrangeret i et samarbejde mellem Hjortøgård og Værløse Naturgruppe.
2018
Høslæt med le onsdag 12. september 2018 om formiddagen kl. 9.30 – ca. 12
Nogle af jer vil måske være interesseret i at lære at slå græs med le – uden motorlarm og brug af benzin. Man hører derimod fuglene synge uforstyrret, og er med til at fremme mangfoldigheden af god flora. FA21 arrangerer i år sammen Værløse Naturgruppe et 'efterslæt' onsdag 12. september – men det er om formiddagen kl. 9.30 – indtil ca. 12, afhængigt af hvor mange der dukker op fra vores gruppe af høslæt-entusiaster – og afhængigt af, hvor meget der er nået at vokse frem, siden vi slog græsset 17. maj. Denne naturplejeaktivitet foregår altid på en bestemt eng sydøst for Søndersø, som man passerer, når man går rundt om søen. Skriv tilbage til Jane, hvis du vil være med – der er mulighed for at fremskaffe en låne-le, og vi instruerer gerne, så du ikke får ondt i ryggen eller andre steder!
P-pladser nås fra vejene: Ballerupvej, Jonstrupvangvej og Sandet. Herfra må man gå eller cykle til området med høslæt, da stedet ikke kan nås per bil!!
Arrangører: Værløse Naturgruppe, Furesø Agenda 21 og DN ’Giv naturen en hånd’.
Medbring: Passende tøj og fodtøj, arbejdshandsker, vand og andre drikkevarer.
Det er gratis at deltage i kurset. Alle er velkomne.
Det kan du få svar på nu! Kom og hør konsulent Daniel Lynge Hansen fra Vestforbrænding fortælle om affaldets vej fra skraldespand til nye produkter, når Miljøforeningen Furesø Agenda 21 inviterer alle interesserede til
Affaldsmøde onsdag den 10. maj 2017 kl. 19-20.30 i cafeområdet i Galaksen i Værløse.
Du vil også kunne få svar på:
- Hvorfor skal jeg sortere?
- Nytter det noget?
- Bliver det hele ikke bare blandet sammen alligevel?
- Hvor rent skal mit affald være for at kunne genbruges?
- Hvor bliver affaldet kørt hen?
- Hvad gør jeg med sammensatte produkter?
Og alle andre mulige spørgsmål, du måtte have om affaldssortering og affaldets vej*
Mødet er gratis, dog er tilmelding (senest dagen før) til:
festjane@gmail.com
nødvendig af hensyn til let forplejning.
Arrangører: Miljøforeningen Furesø Agenda 21 og den grønne guide.
*Specifikke spørgsmål om affaldsordningen i Furesø Kommune behandles altså ikke på mødet, men skal stilles direkte til Vestforbrænding på telefon 70 25 70 60.
Fælles invitation fra Miljørådet i Furesø + Furesø Agenda 21:
Invitation til Åbent Miljømøde, mandag den 13. juni 2016 kl. 19.30-21.45
Kulturhuset Galaksen, lokale "Orbit", Bymidten 48, Værløse
Miljørådet i Furesø Kommune afholder åbent miljømøde om ”Grøn omstilling i Furesø Kommune” under titlen:
”Grøn omstilling er ikke kun Affaldssortering”.
I fortsættelse af den voldsomme debat om starten på den vidtgående affaldssortering, som kommunen netop har igangsat - for foreløbig enfamiliehuse - har Miljørådet i Furesø Kommune følt, at en åben diskussion om hele den grønne omstilling, lige nu er på sin plads. Derfor inviterer vi alle interesserede borgere og politikere til et spændende møde
Miljørådet har inviteret Søren Nors Nielsen, en af Danmarks førende eksperter, forsker ved Aalborg Universitet i København og Mittuniversitetet i Östersund, til at indlede mødet om ”Grundlaget for en grøn omstilling i Furesø kommune”.
Hvilke konkrete handlinger skal det til for at opnå bæredygtighed.
Hvordan kan jeg selv bidrage?
Hvordan kommer vi over hindringerne ?
Kan vi styrke strukturer, der kan forene kræfterne og opnå et fornuftigt debatklima mellem de samfundsgrupper, der ser nødvendigheden af at styre udviklingen i Furesø i en bæredygtig retning: borgerne, kommunen, håndværkerne, de lokale fødevareproducenter, erhvervsforeningen, industriforeningen o.s.v. - kort sagt os alle.
Se programmet på kommunens hjemmeside.
Af underemner kan nævnes:
Vi vil gerne have fokus på Furesø Kommunes muligheder og de lokale, særlige udfordringer.
Hvad er plus og minus i den politik som man driver i Furesø Kommune ?
Hvordan engageres de lokale virksomheder til at omstille grønt – og kan man få virksomhederne til at samarbejde ved at specialisere sig ?
Hvordan får man borgerne til at skifte til grøn energi ?
Spørgsmål om at spare og forbruge mindre, selv om det er en hindring for fri erhvervsudvikling.
Fokus på genbrug - samt begrænsning af spild og udslip af giftige stoffer.
Mange hilsener – Ingvar Frier
Formand: Ingvar Frier – Paltholmterrasserne 55 E – 3520 Farum – 29 45 33 78 – frier@12move.dk
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
