Det mener vi




Plastaffald – hvordan håndteres det bedst ?
Af Birgit Troen maj 2020


Vi, der har mulighed for at kildesortere plast, har fået øjnene op for hvor store mængder der er.
Ca. 5 % af verdens olieforbrug går til fremstilling af plast! Det anslås at der indtil nu (2017) er produceret i alt 8.300 millioner tons plastik, hvoraf langt størstedelen er endt som affald. Jo bedre vi bliver til at sortere korrekt, desto højere %-del vil kunne genanvendes til andre plastprodukter.
Plast udgjorde 2017 ca. 12,5 % af al dagrenovation (Miljøstyrelsen). Hvis vi genbruger denne plast kan den olie, der er brugt til plastfremstillingen genbruges op til 10 gange som forskellige produkter. Derved spares der dels på den råolie, som bruges til plastproduktionen, dels noget af den energi, som skal bruges til fremstilling af plastprodukter, og endelig en masse vand. Derfor bør så meget plast som muligt genanvendes.

Det plastmateriale, som vi indsamler her til genbrug, sendes fra Vestforbrændingen via DKK Plastics i Måløv til en sorteringsvirksomhed i Tyskland (EGN). Her sorteres plasten først manuelt for bl.a. at få fjernet lange fiskeliner, videobånd mv., der kan skade transportbåndene og store ting, der ikke er plastaffald. Derefter sorteres plasten vha. af først en såkaldt separator og derefter infrarødt lys. Plasten opdeles vha. det infrarøde lys i forskellige plasttyper (fx PE-, PP og PET), og en restfraktion, der sorteres fra. Derefter bliver de forskellige plasttyper hver for sig kværnet, vasket, tørret og lavet til et granulat, som man kan lave ny plastik af. Ifølge DKK Plastics kan næsten 85% af plasten på denne måde genanvendes. DKK Plastics anbefaler at man afleverer så meget af sin affaldsplastik som muligt, idet sorteringsanlæggene bliver bedre og bedre til at skelne mellem de forskellige plasttyper. Så - jo bedre du er til at sortere mest muligt af dit plastik (hård som blød) til genanvendelse og fjerne forureningskilder som pap o.a., jo renere bliver granulatet, og dermed er du med til at sikre, at mere og mere plastikaffald kan blive genanvendt til nye plastprodukter i den anden ende.

Der noget plast, som normalt ikke kan genbruges – bl. a. PVC, som desværre ikke altid har mærkning.
Der findes både hård og blød PVC (PolyVinylChlorid). Blød PVC kan være brugt til f.eks. baderinge, haveslanger, skriveunderlag, visse gummistøvler, regntøj, og som vinyl-gulve. Hård PVC bruges bl.a. til rør, tagrender, vinduesrammer, døre og tagplader. PVC indeholder klor, der ved afbrænding giver miljøskadelig røg. Desuden er de blødgørere, der bruges til at lave den bløde PVC, rigtig miljøskadelige, som f.eks. ftalater, mens den hårde PVC bl.a. kan indeholde tungmetaller. Hverken blød eller hård PVC bør derfor lægges i din egen plast-beholder til genbrug eller i restaffalds-beholder, men burde allerhelst afleveres på genbrugsstationen, hvorfra den bløde PVC lægges i deponi og en del af den hårde PVC kan genbruges på speciel vis. Fortvivl ikke!

Hvad er OK i plastbeholderen? (Det bliver skønt, når alle producenter skriver en anvisning !)
1. Del forskellige typer plast fra hinanden – skru f.eks. hårde plastlåg/-hætter af, så det letter sorteringen. Plastik-skruelåg på f.eks. saft- og mælkekartoner kan bruges, men selve kartonen skal til restaffald.
2. Tøm al god plastemballage for madrester, olie, sæbe mv. Især fraktionerne PE (f.eks. shampoo-flasker), PP (salat, kød) og PET (kødbakker og flasker) er interessante, for disse produkter leveres direkte videre til firmaer som kan genbruge plasten i deres produktion. (alt bliver maskinelt vasket senere!)
3. Brugt plastikfilm kan også direkte genbruges, og selvfølgelig også både små og store plast-indkøbsposer, som du har genbrugt, indtil de ikke kunne mere.
4. Den knitrende cellofan, der bruges til f.eks. grøntsags-emballage er faktisk ikke lavet af plastik, men den bliver automatisk udskilt i den optiske sortering, så det er ok at det ender sammen med plasten.

Hvad skal så ikke i plastbeholderen derhjemme for at sikre genanvendelsen af plast bedst muligt?
• PVC ! - Hvis du er i tvivl, så anbring det ved siden af beholderen eller spørg på genbrugsstationen!
• lange emner som fiskeliner, videobånd og lignende (som ellers skal fjernes manuelt!)
• plast, der er kombineret med tekstiler, træ, gummi, metal eller elektronik – med mindre plasten kan adskilles derfra, og det kunne vi godt blive lige så dygtige til som japanerne...
• stanniol, papir og pap, der dækker plastikken bør fjernes, så det ikke forurener granulatet, der skal bruges til nye plastprodukter.


Vild Have
Af Anna Bodil Hald april 2020


Ganske almindelige haver er blevet en enorm vigtig ressource, når det gælder om at fremme den biologiske mangfoldighed, og de mange haver og grønne områder i byerne fylder relativ meget, når vi ser på anvendt areal. Haver er vigtige levesteder for den vilde flora og fauna.

Men mange spørger: Hvorfor ser jeg ikke sommerfugle og vilde bier i min have? Svaret ligger måske i, at haven har for meget kortklippet græs, at der ikke er træer, som kan give redesteder for fugle, levested for insekter og et godt miljø, at der er plankeværk i stedet for det levende hegn, der kunne tilgodese mange arter på forskellig vis (redested, skjul, mad, skygge etc.).

For at få mere biodiversitet skal haverne gøres mere vilde. Ikke sådan at forstå, at vi redder den trængte biodiversitet – den sjældne natur - ved at holde haven mere vild. Der skal mere til. Men vi kan hjælpe de almindelige arter og glædes ved at opleve naturen tæt på. Flyvende sommerfugle, summende humlebier og måske en skrubtudse. I dag er mange heldigvis begyndt at sikre en mere vild tilstand i haver såvel som på grundejerforeningers fællesarealer. Hvis vi vil, kan naturen tilgodeses bedre. Vi kan også, når vi køber kød, vælge kød fra dyr, der plejer natur, dvs. gør en aktiv naturindsats uden at eje store arealer. Der findes flere græsserlaug, hvor medlemmerne passer græssende dyr i naturpleje i vores område.

Hvad kan jeg gøre i min lille have?

• Sørg for lettilgængeligt frisk vand. Jo flere steder i haven desto bedre. Alle dyr inkl. sommerfugle har brug for vand.

• Sørg for blomstrende planter gennem hele sæsonen. Blomsterne leverer nektar (energi) eller pollen (protein) til insekterne. Der kan være mange insekt-egnede planter i staudebede. Om foråret kan det i plænen være krokus, erantis, tusindfryd, mælkebøtte og marts-viol. Senere på sommeren kommer andre vilde planter i din plæne f.eks. alm. røllike, rød-kløver, alm. brunelle, tvetand og små arter af storkenæb. Du fremmer blomster i din plæne, hvis du klipper mindre hyppigt. (Se foto nederst på denne side)

• Læg kvas og døde stammer i et uforstyrret hjørne, og værn om dine gamle træer, hvor haven er stor nok. Mange vilde arter lever i kvas og gamle træer, og de er føde for andre. Kvas og døde stammer er især godt for insekter og svampe. Kvasbunker er også skjulested for pindsvin, tudse og snog. Og så hygger gærdesmutten sig også her.

• Sørg også for solvarme steder på din grund. Mange insekter holder af en kombination af skygge og varme steder med sandbund. Så en solmæssig mosaik er en god markør for naturhensyn.

• Gødning og sprøjtemidler hører naturligvis ikke hjemme i den vilde have. Gødning fremmer kun de konkurrencestærke arter, og i græsplænen kan blomsterplanterne ikke klare sig. Gødning resulterer i få men kraftige græsarter. Gødsker du, må du knokle med klipperen hele sommeren.

Sprøjtemidler er skabt til at slå ihjel. Det er der ikke behov for i den vilde have. Byd alle organismer velkommen, f.eks. er bladlus føde for fugleunger og mariehøns, men tynd gerne ud i planterne, når du sysler i haven. Sprøjtemidler er giftstoffer, der kan ende i det grundvand, vi skal drikke i fremtiden (om ca. 20 år).

En vild have er meget andet end en forsømt have! Du kan få mange gode råd, hvis du melder din have til ’Giftfri have’ (giftfri-have.dk). Den nyudgivne bog af Dave Goulson: ’Den kriblende have’, som netop er glimrende anmeldt med 4 af 5 stjerner af Kim Skotte i Politiken, mandag 27.april 2020, omhandler samtlige af de nævnte emner og er oven i købet fornøjelig læsning med mange konkrete tips.

Miljøforeningen Furesø Agenda 21


Forbrugsfilosofi-- Fravalg af forbrug, tilvalg af andre aktiviteter.
Af Palle Jacobsen september 2015

I de seneste par år er begreber som "Deleøkonomi" og "Cirkulær Økonomi" kommet frem i debatten. EU skulle i år komme med forbedrede strategier på disse områder, der går længere end direktiver for affaldsgenbrug og lign. I Danmark har den forrige regering udsendt strategier for ressourcer og for formindskelse af affaldsmængden, som også omtaler disse begreber, men kun sporadisk kommer ind på forbrugsmønstre og formindskelse af selve det materielle forbrug.


Fokus er nu på både klimabelastning, som følge af CO2-belastning ved forbrænding af fossile råstoffer, men nu også fokus på andre råstoffer, som man har indset bliver en mangelvare eller helt udtømmes, f.eks. fosfatmalm til gødning og sjældne jordarter, der bruges i elektroniske apparater . Men også stål, der bruges overalt i bærende konstruktioner, og støberisand bliver en mangelvare i det lange løb. Det er derfor forbruget af alle materielle ressourcer i en voksende verden, der må ses på.


Bedre udnyttelse af tingene gennem deling, direkte genbrug og gensidigt lån og bytte er derfor oplagt, og cirkulation af råstoffer til nyt brug - for så vidt muligt afskaffelse af alt affald som sådant - er ønskelig. Men det må huskes, at også sådanne tiltag, som forudsætter en omfattende ændring af samfundene, også kræver energi og medfører CO2-belastninger. Råstofkredsløb er derfor ikke så ligetil at få gennemført.

Behov for bedre udnyttelse og lang garanteret levetid for udstyr m.v. Modebetinget udskiftning af f. eks. tøj og elektronik - som i dag betyder stort spild - må imødegås.
Omtanke i køkken og hjem med brug af individuelt køle-, fryse og vaskeudstyr, der også kan rationaliseres gennem fælles brug for flere husstande – og som også medføre pekuniære besparelser.

Adfærden må omlægges fra energi- og råstofkrævende aktiviteter. Mennesket er et aktivt væsen, men blir ikke nødvendigvis mere lykkelig ved flyrejser til Fjernøsten end ved ture i hjemlandet! Eller ved at spise kød hver dag i ugen. Når blot det blir et mere gensidigt vilkår ! Men det er jo nok den vanskeligste øvelse, dette at kunne skabe mere lige forudsætninger for alle! Det hænger sammen med arbejdsforhold, finansiering til iværksættelse af produktion af bæredygtigt fremfor ressourcekrævende og meget andet..

Det overskud - privatøkonomisk eller kommercielt - der kan opnås ved den pt. meget debatterede "deleøkonomi" vedrørende f.eks. biler, boliger, tøj og udstyr af forskellig art, er kun kortsigtet en miljøfordel, hvis det bruges miljømæssigt bæredygtigt og ikke til yderligere ressourcekrævende aktiviteter. Ellers er man lige vidt! Det er en forudsætning for den lovpriste stadig stigende velstand, som vi ønsker for vort land, at forbrug og anvendelse er bæredygtigt, hvis ikke en fattigdomskrise skal løse klima- og ressource-udfordringerne for os! Som vi har set antydningen af under den nylige finanskrise. Store klimaskader og stigende priser vil i det lange løb udhule økonomisk fremgang. Deleøkonomi kræver stor omtanke, politisk styring og påvirkning af adfærd ("nudging") for ikke at sætte de fordele i velfærd, tryghed og sikkerhed vi har, over styr!


---------------------------------------------------------------------------------------------------------

GRØN OMSTILLING AF BYEN = en nødvendighed!
FA21 arbejder i år især for sikring af miljørigtigt, godt byggeri på den tidligere flyveplads i Værløse. Fokus er på forbrug af ressourcer og CO2-udledning, som skal begrænses mest muligt. I den forbindelse sætter vi også fokus på mulighederne for et socialt fællesskab mellem beboerne til bedst mulig udnyttelse af ressourcerne og mindst mulig klimabelastning. Det betyder at der bør stilles krav om bæredygtige løsninger på områder som nævnt i det følgende (hovedsagelig et resume af de tiltag, som er omtalt i læserbrevet i Frederiksborg Amtsavis 17. maj 2014 ) Forslaget til indretning af en bæredygtig bydel omfatter således en bred vifte af tiltag, der vedrører både arkitektur, tekniske anlæg og faciliteter til bedre ressourceøkonomi.
1. Selve byggeriets ressourceforbrug og materialevalg.
2. Klimaafskærmning af byggeriet og isoleringsforhold.
3. Boligstørrelse, boligtæthed og højdeplacering i terrænet.
4. Fokus på byrummet mellem husene-mindst mulig tæt overfladebelægning etc.
5. Brug af regnvand inde i husene samt til vanding etc.
6. Åben afledning af overskydende regnvand og ekstremregn
7. Lokal dyrkning af grønsager til eget og fælles brug.
8. Lokal fremstilling af vedvarende energi, solenergi og jordvarme.
9. Uden biltrafik i selve byrummet, og ellers gerne delebiler/elbiler
10. Mindre spild og mindre generering af affald.
11. Genanvendelse af affald til nyt råstof og lokalt til gødning.
12. Organiseret genbrug af tøj og ting- i en bytte/dele-økonomi
13. Organiseret fælles brug af redskaber og udstyr der bruges lejlighedsvis, med ansvar for vedligeholdelse og opbevaring.
14. Mulighed for ressourcebesparende fællesvaskeri og frysehus til fælles brug
15. Mulighed for økologisk restaurant/cafe- også med lokale råvarer
16. I muligt omfang fælles indkøb af varer til miljørigtigt forbrug
17. Mulighed for mindre reparationsvirksomhed og andre serviceerhverv.
18. Rammeplan for træbeplantning i god tid inden byggeriet for at skabe et attraktivt miljø.

Danmark er slet ikke i front hvad angår disse forhold !
Men Furesø Agenda 21 inviterer dig: bliv medlem og vær med til at få udviklingen i gang her!



Klimadebat 2012: Et forsøg på at gøre status: ’Rio plus 20’
af Jane Lindum, formand for miljøforeningen Furesø Agenda 21


Det er 20 år siden at FN afholdt det første verdensmøde med det formål at sikre at vores efterkommere overtager en jord som ikke har fået forringet naturkapitalen. Mødet foregik i Rio i Brasilien, og deltagerne blev i princippet enige om en fælles dagsorden for det 21. århundrede – Agenda 21. Man skulle indføre en bæredygtig måde at leve på, der skulle sættes ind for at begrænse ressourceforbruget, forureningen og befolkningstilvæksten. CO2-problemerne blev der ikke talt meget om, og miljøspørgsmålet var mest et anliggende for græsrodsbevægelser i den vestlige verden, af mange nærmest opfattet som en slags hippier.

Men hvordan gik det så?
Jovist, fremskridt er der da sket. Der er i dag langt større bevidsthed om miljøproblemerne, både blandt almindelige borgere og beslutningstagere. Anvendelsen af vedvarende energi vokser dag for dag, selv om den stadig kun udgør en lille del af det samlede energiforbrug – men den bliver taget alvorligt som det der på længere sigt skal erstatte de fossile brændstoffer. Men i de 20 år der er gået, er fokus ændret. Klimaændringerne, som allerede var blevet forudset i halvfjerdserne af fremsynede forskere, ses i dag af alle som den væsentligste trussel. Problemet er en konsekvens af at der, trods de gode hensigter i Rio, alligevel ikke blev gjort det nødvendige. Befolkningstilvæksten, målt i antal børn pr. par er godt nok faldet, også i udviklingslandene, men det ændrer jo ikke på at de mange børn der er blevet født, naturligvis skal have noget at leve af og have ret til selv at få børn. Selv om CO2-udledningen faktisk er faldet i de førende vestlige lande, kan det slet ikke opveje stigningen i de ny-industrialiserede udviklingslande, der har brug for energi og opfører kulkraftværker i massevis. Og USA, der nu vil bruge canadisk tjære-kul-sand kommer til at udlede 23 % mere CO2 pr.





Følg mig

Afsnit er den primære byggeblok til hjemmesider. Hvis du vil ændre dette afsnit, skal du blot dobbeltklikke her eller klikke på Rediger tekst. Du kan også ændre typografien her.