Anna Bodil Hald
Det to fra Amerika indførte prydarter, Sildig og Kanadisk Gyldenris, er under hastig udbredelse i den vilde natur i Danmark. Man
opdager dem som regel, når de i sensommeren står blomstrende i
småklumper á ca. 50 cm i diameter. Efter få år står der mange
sådanne småklumper spredt over arealet. Hvor de får lov at
stå i fred længe nok, danner de til sidst store monotone bestande
ved hjælp af underjordiske udløbere. Så er al anden vegetation
stort set udryddet.
De invasive Gyldenrisarter spirer let og bruger 2-3 år til en
forstærkningsperiode, inden de blomster. De forekommer i stort
set alle naturtyper og over hele landet. Det er min erfaring, at
de har hovedforekomst på næringsrige steder. Men de forekommer dog også på mindre næringsrige steder, når frøtrykket bliver stort nok.
Slåning er midlet
I dag er det mere og mere udbredt, at mange vejkanter enten slet ikke slås eller de slås i efteråret. Jeg blev i den forbindelse opmærksom på, at invasiv gyldenris blev begunstiget af denne slåningspraksis. For at undersøge, om et andet slåningstidspunkt var mindre gunstig for invasive arter af Gyldenris, gennemførte jeg et treårs projekt med én årlig slåning, men på tre forskellige slåningstidspunkter: I begyndelsen af juni, før Skt. Hans og efter sommerferien i august. Forsøget blev ud ført på tre lokaliteter i Københavns omegn: Vestamager (lysåben lokalitet), Engstrup Mose (våd lokalitet) og Vestskoven (skygget lokalitet). Slåningerne i de tre år 2005-07 blev udført af de respektive lokale afdelinger under Skov og Naturstyrelsen. Nedenfor bringes resultaterne målt i august 2008 på Vestamager, dvs. første år efter gennemført bekæmpelse med én årlig slåning i tre år.
Den mest effektive bekæmpelse var slåning omkring Skt. Hans (23. juni), figur 1. Denne resulterede efter tre år i en bestand med de færreste og mindste skud og ingen blomstring.
Slåning tidligt i juni (6. juni) havde også god effekt. Den sene
slåning 6. september var mindst effektiv og her sås stadig blomstrende skud efter tre år. Slåning i juni har stor effekt, da den giver anden vegetation mulighed for at tage over, inden de underjordiske dele af gyldenris har mobiliseret nye og konkurrencedygtige skud,
se boks 1
Læs hele artiklen og se billeder m.m. her:
Dette link fører til en .PDF-fil, og det er ikke alle browsere, der kan vise filen.
http://www.natlan.dk/images/URT408_gyldenris.pdf
Denne side er redigeret d. 28/9-22
https://naturblokken.dk/?p=8108