Her kan du læse FA21's Høringssvar på regions- og kommuneplaner

Her kan du læse om:
Høringssvar fra FA21 om ønskede Agenda 21-tiltag i lokalplan 122.
Furesø Kommunes forslag til: "Krav til bæredygtighed i lokalplaner"
Høringssvar fra FA21 om ønskede Agenda 21-tiltag i lokalplan 121 og forholdet til bygherrer m.v.
Agenda 21-delen af Furesø Kommunes Forslag til Plan- og genda 21 stragi 2016
Region Hovedstaden: Forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi
Furesø Kommunes forslag til Spildevandsplan 2014-17
Furesø Kommuneplan 2013
Furesø kommunes Affaldsplanforslag 2013 - 2024
Furesø kommunes Klima- og Miljø-politikplan 2014
Furesø kommunes PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI til høring til 21/2-12.


Høringsbidrag fra FA21 til lokalplanforslag 122.


Indsendt: Værløse, 6. februar 2017.

Foreningens væsentligste bemærkninger er indføjet i høringsnotatet fra Miljørådet i Furesø,
især under punkt 5: Miljø og 8: Udeladte miljøhensyn.
Herunder ønsker vi dog at uddybe de dér nævnte emner ganske kort.
Angående generelle retningslinjer i miljøvenligt byggeri:
FA21 beklager, at der endnu ikke er truffet afgørelse om forvaltningens udvidede krav til bæredygtigt byggeri i lokalplaner, herunder også krav til opsamling af regnvand til brug i boligerne og til generelt at kræve, at nybyggeri i Furesø Kommune skal opføres som lavenergi (bygningsklasse 2020) med benyttelse af bæredygtige byggekonstruktioner og byggematerialer, for eksempel jfr. det nordiske svanemærke for byggeri.

Angående placering , energiforbrug og indretning af husene


Vi synes det er fint, at der i LP 122 nævnes fælleshuse i de enkelte delområder, men netop i et så stort og
prestigefyldt byggeri som LP122 burde chancen ikke igen forpasses til at vise, at man mener det, der faktisk
stod i LP72 for 13 år siden, og som stadig udtales offentligt om Furesø Kommunes visioner om byøkologi og
miljøhensyn. Men nej, ikke engang i indledningen /formålsparagraffen til LP122 er der nævnt ønsker om
bæredygtige boligformer, ej heller noget om ressourcebesparelser, vedvarende energi, grøn omstilling eller
nye adfærdsformer. Igennem forslaget er der kun sparsomme retningslinjer for disse ting. Kan vi gå ud fra
at kildesortering og affaldshåndtering vil blive varetaget så problemfrit at det overhovedet ikke har været
værd at nævne noget som helst om det? Er kompostering aflyst som mulighed? – og hvad med storskrald
og de affaldsfraktioner som ikke vil blive afhentet generelt i kommunen?
Således er der ved bygningernes udformning og placering ikke krævet særlige hensyn til læforhold og
muligheder for at kunne benytte vedvarende energikilder. Faktisk burde minimum 30% af energiforbruget
kunne dækkes af vedvarende energikilder som jordvarme og solens energi, i form af solfang, solceller og
varmepumper, foruden hensyntagen til naturlig indstråling, ovenlys og vinduer.
Sådanne forhold burde sagtens kunne kombineres med arkitekturen, hvor udseendet dog især er højt
prioriteret. I § 9.17 står, at solenergianlæg skal være nedfældet i tagfladen eller integreret i
facadeelementer, men hvorfor er det ikke et krav, at det bliver gjort, - og gjort effektivt ved en miljømæssig
optimal orientering af de enkelte husbygningers tage /facader?
Hvorfor lægges der ikke op til andre fælles energiformer end fælles naturgas, ej heller til mulighed for et
nedsat ressourceforbrug og sparet CO2-udslip? For eksempel krav om LED-belysning og automatisk
lysstyring, hvor dette er rimeligt og muligt, og krav om at udendørs lys ikke rettes ud mod den omgivende
natur, men kun oplyser det, der skal oplyses, sikre stier og veje. Desuden krav til lavenergi-forbrugende
cirkulationssystemer til opvarmning, samt varme-genvinding i forbindelse med ventilation.


Angående trafik


Det er dejligt at man indretter stier, hvorved der indirekte opfordres til cykeltransport til og fra arbejde. Det
undrer dog, at der tilsyneladende kun er tænkt på individuel bilisme, og slet ikke på at de kommende
trafikale problemer måske kunne lettes betydeligt ved, især i myldretiderne, at oprette rigelig lokal el-
busbetjening, - måske gratis? - med effektiv tilknytning til S-tog. Der burde også opfordres til oprettelse af
et lokalt delebil-system i forbindelse med de fælles parkeringspladser.


Med venlig hilsen på vegne af FA21,
Jane Lindum


Miljøforeningen Furesø Agenda 21 www.fa21.dk
Formand Jane Lindum, Violvej 22, 3500 Værløse. Tlf. 61 65 55 47 lindum@post2.tele.dk


Gå til toppen af siden



============================================================

Furesø Agenda 21s høringssvar på Furesø Kommunes forslag til: "Krav til bæredygtighed i lokalplaner"


Dateret 22. september 2016 af Palle Jacobsen, FA21


Det er let at finde rosende ord for de mere præcise krav der foreslås som afløsning af de gældende bestemmelser i kommende lokalplaner. Generelt tyder forslagene på FKs vilje til at handle bæredygtigt. Men et af problemerne bliver at tage stiling til hvornår de økologisk bæredygtige krav er vigtigere /forenelige med diverse andre interesser, f.eks. arkitektoniske, historiske, private opfattelser af hensigtsmæssighed og ikke mindst økonomiske interesser.

Divergerende opfattelser kan let tænkes i forbindelse med etablering af f.eks. grønne tage eller udformning af solenergianlæg; netop i formuleringen af ”Ressourcer, pkt.1” synes mulighederne for at komme til at anvende denne yderst vigtige energiform at være svækket i forhold til den gamle formulering.

Først nogle bemærkninger vedr. kapitlerne:

Regnvand:
Den mest indlysende anke, som har givet anledning til diskussion over sommeren, er byrådets beslutning om at Sydlejren og Bybækgrunden ikke må genbruge regnvand til tøjvask og toiletskyl. Dette er komplet uforståeligt, kræver en forklaring og en ny beslutning om tilladelse. Der er da kun fordele ved at lede denne del af regnvandet væk som spildevand til kontrolleret rensning, og derved ’spare’ det fra at sive naturligt ned til grundvandet sammen med de forureninger der måtte ligge i jorden, lige netop i disse to områder. Heldigvis bibeholdes – også disse to steder - et krav om maksimal tilladt befæstelsesgrad, hvilket jo fremmer nedsivning generelt.

Natur og landskab / Ressourcer:
Fint, at der sættes præcise krav om ønsket beplantning og bevaring af ønsket vegetation. Men hvorfor undlade at nævne Naturstyrelsens liste over u-ønskede arter?
FA21 har netop i forbindelse med LP 121 fremhævet vigtigheden af at planlægge så små boliger og grundstørrelser som muligt i fremtiden, lige som kravet om at tilstrækkelige fælles bygningsfaciliteter og tørrepladser skal være en betingelse for at tage boligerne i brug.
Det er også fint at der i nybyggeri skal sikres areal til køkkenhaver, men netop her bør jordens beskaffenhed og arealets placering vel også skulle tages i betragtning. Visse steder i Sydlejrens område må det bero på et kvalificeret skøn over forureningsgraden om dyrkningslaget skal udskiftes før der bliver etableret køkkenhaver (og børnelegepladser!) – i hvert tilfælde i den vestlige ende, hvor de græssende får efter sigende ikke må bruges som menneskeføde.

Affaldshåndtering (som bør have sit eget ’kapitel’ –blandt flere -i stedet for at være en del af ’Ressourcer’)
Det er rigtig godt, at der nu stilles krav om passende placering og areal til affaldshåndtering, men her kommer netop de allerførst omtalte subjektive skøn ind som eneste problem: er det beboerne eller afhentningspersonalet der bedst kan bestemme hvor ’skabet’ skal stå ?

Overskriften i 2. kolonne: ”..., i det omfang det er relevant” bør måske forklares i en note, sådan som det fremgår af følgeskrivelsen fra FK, også selv om de fleste krav burde kunne håndhæves i den eksisterende bygningsmasse. For eksempel angående en maksimalt tilladt befæstelsesgrad; tidens omsiggribende mode med at anlægge kæmpestore flisebelagte indkørsler gavner ikke den naturlige nedsivning til grundvandet.

Planlovens paragraf 15 s liste over mulige bestemmelser i lokalplaner har flere emner der vedrører bæredygtighed, herunder "Bebyggelsens omfang og udformning" og "...Anvendelse af de enkelte bygninger" og "Tilvejebringelse eller tilslutning til fællesanlæg", som bør benyttes. Krav om matrialevalg , fælleshuses anvendelse til ressourcebesparende anlæg såsom fællesvaskeri, køkken og madservice, genbrug etc. bør således tilføjes i forslaget, og størrelse og indretning af boliger i forhold til fælleshuse og fælles skure ligeledes. Se i øvrigt nærmere beskrivelse af ønsker til bæredygtig byudvikling i FA21s høringssvar til lokalplan 121 og de senere (4. september) fremsendte supplerende opysninger.

Muligheden for" opsamling af regnvand fra tage til brug til...... i boligen" bør absolut bevares - det blev jo også optaget i lokalplanen for nybyggeriet i Jonstrup. Idet der bør stilles krav om fællesanlæg i etagebyggeri (omtalt i FA21s høringssvar)

I medfør af emnet "beliggenhed af spor og ledningsanlæg" i Planloven bør optages krav der forbereder omstillingen fra fossil til "grøn" energi såsom let tilgængelige traceer uden tæt belægning der gør opgravning vanskelig, til f.eks. tilledning af varmt vand fra kommende anlæg til kollektiv energiforsyning fra sol- og jordvarmeanlæg.

Vi ser i øvrigt i det glimrende notat fra "Center for By og Miljø" dateret 19/11-2015 der gerne skulle forberede Freja på krav i lokalplanen for Sydlejren, at næsten de samme emner er taget op -f.eks. om boligstørrelser på maksimum 120m2 og om alles adgang til fælleshuse (men ikke noget om byggematerialer). Dette notat må også følges op!

I indbydelsen til denne høring skrives under henvisning til "Miljø- og Klimapolitik 2014", at byrummet skal "Invitere til bæredygtig adfærd", hvilket også bør være et formålskrav i kommende lokalplaner. Det står også i LP121. Men fortsættelsen af sætningen, at det skal ske, hvor "miljørigtige løsninger ligger lige for", er uklar og ganske urimelig. Den grønne omstilling kræver "radikale" løsninger!

Forslaget er således ikke udtømmende, hvad angår kriterier for bæredygtighed til optagelse i lokalplaner og andre formål såsom vejledninger og katalog til bygherrer som omtalt i "handlingsplaner for Klima og Miljø". Vi forestiller os det i øvrigt meget rosværdige forslag fra forvaltningen tilføjet tiltag som ovenfor beskrevet, og som er mulige ifølge listen i planloven, evt. som opdeling af emnet "ressourcer", som det hele jo drejer sig om!

FA21 opfordrer kraftigt udvalg og byråd til at blåstemple forslagene, med de nævnte justeringer!



Høringssvar fra FA21 om ønskede Agenda 21-tiltag i lokalplan 121 og forholdet til bygherrer m.v.

Resume af det efterstående, uddybende høringssvar:

Overordnet mener FA21 at de kommende bygherrer samt beboere må være indstillet på, at man aktivt styrker grøn adfærd og fællesskab om ressoucer, når man vælger at bygge/bo i Sydlejren.
Vandhusholdning:
• Separatkloakering bør være en regel i nybyggeri.
• Obligatorisk opsamling af regnvand fra tage til tilladt genbrug i boligen og udenfor - udført som fællesanlæg i etageboliger og gerne også fælles for større boliggrupper beliggende ved siden af hinanden. FA21 beklager at man ikke lægger op til indvendigt brug af regnvand i Sydlejren, og synes ikke det er acceptabelt hvis dette område undtages fra de kommende krav herom i lokalplaner.
• Undgå vandforurening ved krav til byggerimaterialer og lign. samt undgå brug af pesticider. • Vandbesparende teknik: egnede armaturer, vandmålere og elektronisk kontrol med vandspild etc.
Mindre affald og bedre udnyttelse af ressourcerne:
• Beskyttet opbevaring af ting og tøj m.v.til genbrug - stort og småt.
• Flexible, åbne, grønne pladser til bytte/dele-aktiviteter og fælles aktiviteter.
• Lokalbutik for fødevarefællesskaber (grønsager samt fællesindkøb).
• Fælleshus for hvert boligområde med tekniske faciliteter, der erstatter udstyr i hver enkelt bolig såsom vaske- og tørreudstyr, fryse- og køleanlæg og madservicering. Mindre værksteder til reparation af redskaber til fælles brug.
Grøn energiforsyning skal erstatte fossile brændsler
• FA21 går ind for jordvarme, den mindst iøjefaldende form for fossilfri energi, og egnet til fælles forsyning af en eller flere boliggrupper. Arealer afsættes hertil og byggeriet forberedes til lavtemperaturopvarmning - f.eks. ved installation af gulvvarme og større radiatorer.
• Eventuelt fælles anlæg for solfang til supplerende opvarmning, solceller på åbne P-områder og små vindmøller på under 25 m.
• Derimod bør lavenergibyggeri ud fra de ekstra krav i bygningsreglement 2020 ikke anbefales, da effekten er yderst tvivlsom og kræver kraftig isolering og egne solceller, solfang eller jordvarme (se bilag side 6). Naturgasinvesteringer bør være så beskedne som muligt!
Boligers størrelse
• Hensyn til ressourcebesparelse og klimabelastning taler for et mindre boligforbrug.
• FA21 vil pege på at der er behov for boliger unge og enlige. Flere mindre boliger og mindre gennemsnitsstørrelse end de 120 m2, henholdsvis 90 m2 for Skovhusene foreslås.
• Boligtæthed fremmes, fint med 2-3, henholdsvis 4, etager for Skovhusene. Enkelte bygninger kan evt. kan bygges højere, som det allerede ses i erhvervsområdet. Fællesskab om anlæg og byrum er ressourcebesparende og må også anses for et socialt plus.
Byggeriets miljøkvalitet
• Byggeriet skal miljøcertificeres efter anerkendte systemer. FA21 anbefaler Svanemærket.
• Miljøkvaliteten af diverse materialer bør vurderes og oplyses. Som minimum krav om forbud mod alle materialer, der kan skade omgivelserne.
• Mulighed for genbrug af de gode byggematerialer på et senere tidspunkt.
• Tidlig opførelse af demonstrationsboliger med bæredygtigt design og miljørigtige materialer.
Uddybende høringssvar:
Lokalplanen har en overordnet intention om at styrke grøn adfærd og fællesskab om ressourcer, idet ’området inspirerer til en bæredygtig livsstil’ (s.4). Dette bør resultere i at alle led, såvel entreprenører, bygherrer og kommende beboere er naturligt interesserede i – og føler sig forpligtede over for dette samlede indhold i lokalplanen. At ville bo i Sydlejren betyder at man er indstillet på adfærdsformer der i visse tilfælde bryder med de traditionelle. Området skal være et bæredygtigt forbillede!

Vandhåndtering
LAR er blevet en fællesbetegnelse for al afledning af regnvand. I tillæg til kommuneplan er det anbefalet at bruge nedsivning - som dog afhænger helt af jordbundens gennemtrængelighed. *)Efter ny lovgivning kan denne vurderes på privat grund, inden påbud om separatkloakering for tagvandet. Dette gøres i Hillerød, hvor et ellers generelt påbud herom har skabt stærkt røre. I Sydlejren er der formentligt store forskelle i grundvandets dybde under jordoverfladen og gennemtrængelighed for vand. Meget få (for få) nye påbud er givet om separatkloakering, selv om det er god latin, at alt nybyggeri forsynes med separat afledning af regnvand fra tage m.v. Dette synes imidlertid ikke krævet i lokalplan 121, jfr. lokalplanredegørelsen. Begge muligheder holdes åbne: Spildevand for sig eller afledning sammen med tagvand. Nedsivning vil muligvis skade grundvandet ekstra meget på grund af den mulige jordforurening (se også Miljørapporten, afsnittene om vand), også på private grunde, hvor bygherren selv skal betale for afhjælpning af evt. forurening. Derfor kræves ekstra forsigtighed i valg af afledningsmetode for tagvand samt for nedsivning af pesticider - som man derfor helt skal forbyde i kritiske områder for vandindvinding, således som det fornylig er sket på lovmæssig baggrund i Egedal Kommune. Ved byggeri i grupper omkring fælles faciliteter på mange områder som i Sydlejren bør overvejes fælles vandtanke eller bassiner for opsamling af tagvand, hvorfra vandet føres tilbage til den enkelte husstand til lovmæssig brug i toiletter og bad (måske ikke, som det er anført, til private vaskemaskiner, som i øvrigt bør erstattes af et fællesvaskeri.) Vanding på fællesarealer, køkkenhaver etc. og brug til bilvask på parkeringspladser bliver da mulig. Overskydende tagvand kan afledes i åbne kanaler m.v. som beskrevet for ekstremregn, dog afhængig af højdeforholdene. I øvrigt bør man opfordre til vandbesparende teknik overalt samt elektronisk kontrol/ vandmålere til at forhindre vandspild. Planen nævner græstage, som kan optage ca. halvdelen af tagvandet, men altså ikke genbruger dette. Det kræver en nærmere vejledning for tagkonstruktionen for ikke at skade byggeriet.
*)LAR er kun indtegnet på ét af de fire kort, men er også ment på de andre, inkl. forsinkelsesbassinet i Skovhusene + 2 for-bassiner. På side 19 står der i hvert fald at”LAR etableres i overensstemmelse med FKs spildevandsplan og under hensyntagen til områdets forureningsgrad” (jfr. også s. 31 i Spildevandsplanen).

Affaldsreduktion / mindre vareforbrug
Områder er afsat til affaldsopsamling, omtalt som de eneste "tekniske anlæg". Men reduktion af mængden af affald (dvs.affaldsminimering) som hænger sammen med forbrug af varer, er ikke imødeset i planen. Bytte- og genbrugsmarkeder, også indendørs, fælles dyrkning af grønsager m.v. (nyttehaver til egne råvarer) på ikke-forurenede områder (jfr. de græssende får der ikke kan bruges til menneskeføde), opbevaring og afsætning af disse samt fællesindkøb til en nærbutik med begrænset vareudvalg (fødevarefælleskaber) kan bidrage til et sundt og miljørigtigt forbrug. Det kan også lette hverdagen for familien, der så kan begrænse handel i butikker med stort og unødvendigt vareudvalg. Der bør tilknyttes fødevarfælleskab til hvert af de enkelte boligområder, ikke blot en nærbutik i erhvervsområdet som vist på kortet. Et bruttoetageareal på max 100 m² er nævnt i pkt.3.2.1.
Fælleshuse, som forhåbentlig bliver obligatoriske i hvert boligområde, bør være store nok til at kunne huse socialt samvær, men også kunne erstatte udstyr og plads i og ved de enkelte boliger og spare ressourcer. F.eks.også et fælles tøjvaskeri til rationel drift inkl. tørring, fælles opbevaring af frysevarer, køkken til madservering etc.. De 125 m² anført som max i kapitel 6 kan være for lidt. Redskabsskure ved enkelte boliger kan erstattes af fællesskure. Plads for ønsker om indretning af mindre værksteder til reparation af redskaber må også være muligt. Ved at afpasse udstyr og plads ved enkelte huse med de fælles indretninger organiseret og drevet i fællesskab kan også opnås økonomiske besparelser. Pkt. 3.1.2 i planen åbner mulighed for ikke-støjende erhverv, men kun i delområde 3. I givet fald vil sådanne kunne supplere fælleshuse.

Energi
Fælles tilførsel af vedvarende grøn energi for en gruppe af boliger kan gøres med jordvarme, som dog er dyr i investering (for et bofællesskab i Humlebæk beløber det sig til omkring 100.000kr. pr.bolig, beregnet for ca.30 boliger), hvis ikke værdien af naturgasfyr kan modregnes – hvilket derfor bør være muligt. Driften er også dyr, da der pt. betales fuld pris for el til varmepumpen. Klimarådet har i sin fornyligt udgivne rapport skrevet, at en lavere elpris -blot en nedsættelse på 30 øre pr. kWh- kan gøre driften af varmepumper rentabel. Nærmere begrundelse kendes ikke, men det forventes, at staten i nær fremtid vil sænke afgiften for el til bl.a. varmepumper betydeligt. Den store private investering kunne modvirkes gennem en skrotningsordning for naturgasfyr i lighed med ordningen for oliefyr, der skiftes over til CO2-venligere energi. Dette er klart motiveret af CO2-fordelene, da naturgas jo skal udfases i lighed med kul og olie. Fra 1. juli i år stopper også installationen af nye gaskedler i kollektivt forsynede områder. Strømmen til pumpen kan med fordel leveres mere og mere CO2-fri, med en hustandsvindmølle for hver boliggruppe. Man må undgå, at erstatningen af naturgas med grøn energi trækker ud i de mange år som nye gasfyr vil komme til at virke. Naturgasinvesteringer bør derfor være så beskedne som muligt, da de belaster økonomien. Løsninger, der letter privatøkonomien for jordvarme, søges!
Solenergi og grøn el bør også overvejes som energikilde, f.eks. solcellebelægning på standere på parkeringspladser og/eller opvarmning direkte med el, idet prisen for både solceller og grøn strøm fra vindmøller regnes at falde med yderligere henholdsvis 60% og 25-35% inden år 2025. (kilde: IRENA, den internationale organisation for vedvarende energi) Ifølge IRENA kan økonomien således tale for energiforsyning på grundlag af solenergi og mindre vindmøller i lokalområdet.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at byggeriet allerede ved opførelsen forberedes til lavtemperaturopvarmning, f.eks ved installation med gulvvarme eller tilpas store radiatorer, da både varmepumper og solfang kun fungerer effektivt med lavtemperaturdrift. På den måde er man parat til indsætning af den vedvarende energi. Også ledningsføring af div. art, f.eks i rørføringer under veje (som vist i designmanualen, side 8) bør forberedes. (Se bilag side 6)

Boligers størrelse og indretning i forhold til fælleshuse m.v.
Fortætning er et vigtigt princip indført i de sidste kommuneplaner. Begrundelsen er at man ved et givet antal boliger griber mindre ind i naturen. Traditionelle haveboliger er yt. Generelt vil større boligtæthed også betyde mindre varmeforbrug og skærm mod vind og vejr.
Kapitel 6 med henvisning til tegninger omhandler bygningers omfang og placering. Fire etager for Skovhusene synes rimelig - og ligeledes overvejende 2-3 etager i klyngebyggerier. Desuden byggeri uden kældre og hævet over niveau, på pæle f.eks., på områder med vanskeligt afløb for ekstremregn. Højere byggeri i enkelte afsnit bør ikke udelukkes.
Boligstørrelsen er anført til 120 m2 i gennemsnit, dog 90 m² for Skovhusene. Dette bør differentieres efter beboertype, idet mere hensyn til flere enlige og unges boligbehov bør tilgodeses. Generelt synes gennemsnitsstørrelsen sat for højt. Selve boligens areal og rumindhold betinger jo også forbrug af varme m.v.

Fælleshuse bør være obligatoriske – for hver enkelt bebyggelse. I kap. 6 omtales fælleshuse i område 1 og 3 med en maksimal størrelse på 125 m2. De er slet ikke tegnet ind i designmanualen undtagen et enkelt (Skovhusene). De skal give rum for fælles aktivitet og de ressoucebesparende fælles anlæg fremfor at hver enkelt bolig udstyres med disse (se afsnittet om forbrug). Boligindretning uden f.eks. bryggers til husholdningsmaskiner og egne store skure til redskaber m.v. kan billiggøre byggeriet af boligen og finansiere fællesanlæg. Uden en sammenhæng mellem ressourcebesparende fællesanlæg og boligers størrelse og indretning er man lige vidt, hvad angår ressourcebesparelser! To parkeringspladser pr. bolig, deraf mindst halvdelen som fælles- P, er nok nødvendig at acceptere, men ikke minimum to pr.husstand. Fælles-P kan programmeres!

Miljøkvalitet af bygningsmaterialer, valg og fravalg
Kapitel 7 om bebyggelsens udformning omhandler materialekrav, der vedrører boligernes ydre fremtræden, herunder restriktive - men nok rimelige - krav til solcellers anbringelse. Derimod finder vi intet om byggematerialers kvalitet ud fra miljøsynspunkter, tilvalg og måske navnlig fravalg af visse materialer, ikke alene ud fra forureningsrisiko, men også ud fra ressourceforbruget ved produktion og mulighed for genanvendelse. Man må ifølge MPT-udvalgets forslag til bæredygtighed i lokalplaner (notat af 9/5 2016 fra center for bolig og miljø) ikke bruge visse tungmetaller i tagrender og andre bygningselementer a.h.t. vandmiljøet. Trykimprægneret træ bør da også fravælges. Isoleringsmateriale af papiruld er mindre enrgikrævende at producere end f.eks mineraluld og plastskum, som også er problematisk at bortskaffe som affald. Man kan naturligvis ikke forlange brug af udelukkende naturmaterialer, men bør gerne oplyse om f.eks.træs miljømæssige fordele fremfor tegl og mursten samt i lokalplanredegørelsen anbefale materialevalg efter miljøkvalitet, måske som bemærkninger netop i kapitel 7, hvis det ikke kan komme ind som materialekrav. FA21 anbefaler en anerkendt standard som Svanemærket, også selv om det måtte fordyre byggeriet noget.
I det notat der foreligger fra 19/11-2015, fra Center for By og Miljø (Gade-Nielsen) tilgået Freja anbefales miljøcertificering af mindst 25 % af byggeriet samt etablering af mindst ti boliger til fremvisning af netop bæredygtigt design med nye byggematerialer samt genbrug af disse. Et sådant projekt bør netop fremvise det miljørigtige materialevalg, men har da kun betydning, hvis det etableres inden selve byggeriet går i gang! Kan og vil det blive realiseret af Freja uden kommunalt ejerskab til et delområde? Kommunen må i givet fald sikre sig et sådant ejerskab!
Vi kender ikke rigtig til den nævnte DGNB -certificering, men mener, at man ved andre byggerier har forlangt Svanemærket, som indeholder flere elementer vedrørende materialekvalitet. I Allerød Kommune opfører man svanemærkede boliger uden merpris i forhold til ikke-miljøcertificerede boliger (Fr.borg Amtsavis 22/7). Miljøcertificering bør efter vor mening omfatte alle boliger og ikke kun 25%, og muligheden herfor omtales i lokalplanredegørelsen.
Miljøforeningen Furesø Agenda 21
/ Jane Lindum, lindum@post2.tele.dk / Palle Jacobsen lisbeth.palle@jacobsen.mail.dk
? Se venligt også bilaget side 6
Bilag: Perspektivering af ønskede Agenda 21-tiltag i lokalplaner. / Palle Jacobsen

Grøn energiforsyning til nybyggeri fremfor lavenergibyggeri efter BR 2020
Man kan jo ikke stille krav om bestemte energiformer i lokalplaner for ikke støttet byggeri, men kan anbefale bygherren at vælge en vis standard for lavenergi. FK har i oplæg til lokalplaner henvist til bygningsreglement gældende fra 2020 som ønsket standard for opførelse af hver enkelt bolig. Imidlertid er der i den seneste tid rejst stærk kritik af denne norm som middel til opnåelse af mindre CO2> og energibesparelser, hvor for den må forventes revideret – (Ugebladet INGENIØREN nr. 50 af 11.dec 2015). Ikke blot vil denne standard ofte nødvendiggøre, at hver bolig får sit eget vedvarende energianlæg såsom solceller eller varmepumpe, som er dyre at etablere, formentlig også dyrere end kollektive større fællesanlæg, men analyser fra Statens Byggeforsknings Institut viser også, at der slet ikke opnås varmebesparelser som følge af overgangen til lavenerginorm 2020 (dagbladet Politiken 8.maj 2016, side 6). Bl.a. professor Per Heiselberg fra Ålborg Universitet har påpeget den i praksis manglende effekt af BR 2020. Dertil kommer, at nybyggeri ofte i praksis ikke lever op til det lovede, og at fed isolering reducerer husets nytteareal - ligesom også komforten ved at bo i et supertæt hus er mindre end i et hus med en naturlig ventilation.

Hvor finder vi så løsningen til reduceret CO2 og energibesparelser ved nybyggeri- i forbindelse med f.eks.flyvestationens udbygning. Allerede i ad hoc udvalget om flyvestationens fremtid blev nævnt fælles jordvarmeanlæg -som f.eks. kan drives med el fra små vindmøller (som der kan gives tilladelse til ifølge kommuneplanen) eller et passende anbragt solcelleanlæg, hvis naturhensyn og samfundsmæssige begrænsninger gør det muligt. Solfang som tilskud til varmeforsyning er også en mulighed, som vælges til i mange kommuner, dog mest i landzoneområder og i nærheden af fjernvarmeområder.

For tiden anviser planen naturgas til varmeforsyning og elforsyning udefra, og dette må formentlig fortsætte i en overgangsperiode. Da Furesø kommune er langt bagefter andre, hvad angår vedvarende energi - f.eks. har Egedal kommune 10MW vind på programmet - kan der forhåbentlig snart forventes en investering i vindmøllestrøm samt i jordvarmeanlæg med pumper drevet af vindmøllestrøm – forberedt inden for en tidshorisont på 4-6 år, dvs. inden 2020, jfr. "Miljø- og Klimapolitik 2014" da jo også fossil energi skal være udfaset inden 2035-og anlæg til flisfyring snart må stoppes for ikke at spærre for den vedvarende energi, idet den statslige omlægning af afgifter skal fremme omstillingen.

Supplerende dokumentation til Høringssvar vedr. lokalplan 121 m.v.


Dateret 12. aug 2016 af Palle Jacobsen, FA21


Ang. vareforbrug
Nærbutik på ca. 100 m2 vil formentlig kunne rumme ca. 300 varenumre, hvilket ifølge Kbh. Universitets beregninger for nogle år tilbage kan opfylde behovet for dagligvarer. Der er jo i lokalplanforslaget givet mulighed for nærbutikker op til 1000 m2


Ang. fælleshuse
Et fælleshus på 1200 m2 planlægges i bofællesskabet "Fælleden" i Stenløse Syd. I et andet bofællesskab, "Bakken" i Humlebæk er fælleshuset på 300 - 400 m2 ( delvis med overetage) og tjener foruden til fælles samvær også til vaskeservice og madservicering m.m "Magelose", som har "reserveret " delområdet Gårdhavehusene i den østlige del af Sydlejren (ikke omfattet af lokalplanen) ønsker ifølge deres hjemmeside både store boliger - fra 100-175 m2 - og et stort fælleshus - 400 m2 - , men lægger ikke primært vægt på bæredygtighed! (I et tidligere prospekt var bæredygtighed "en selvfølge")


Ang. energiforsyning
Ifølge "Vestforbrændings " General forsamlingsberetning maj 2016 " (jfr. PMT- møde den 24. aug. pkt. 97) ønsker man på sigt at tilslutte affaldsvarme til byggeriet på flyvestationen, og fjernvarmeforsyning overvejes også i den kommunale forvaltning. Affaldsvarme som afløsning for naturgas fraråder vi, da CO2-belastningen er betydelig og omtrent den samme som for naturgas, - som jo bør afløses af CO2 neutral energiforsyning (dette synspunkt er præciseret i et brev til VFs formand Ole Bondo Christensen den 24. aug.)


Ang. Boligstørrelser
Tendensen er til mindre boliger og gennemsnitlig boligstørrelse under de 120m2. I Kbh. Kommune ændres den foreskrevne boligstørrelse snart fra minnimum på 95 m2 ned til ca. 80 m2 , deraf mange på 60-70 m2, jfr. nærmere omtale i Politiken d. 6. aug, og i bebyggelsen "Fælleden" i Stenløse Syd er de planlagte boligstørrelser helt ned til 40 m2 og med 120 m2 som maksimum.


Ang. miljøkvalitet af byggematerialer, miljøcertificering m.v.
Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB) - som forvaltningen utvivlsomt er bekendt med - kommer i sit nyhedsbrev fra juni 2016 ind på begge emner. Byggematerialer vises i liste indordnet efter miljøkvalitet, og effekten af lavenergibyggeri såsom 0-energi samt DGNB-certificering vurderes kritisk.
Landsforeningen Økologisk Byggeri


LØBs publikationen ses i sin helhed her:
Nyhedsbrev fra juni 2016
Og synes velegnet til formuleringer i lokalplanen.



















Miljøforeningen Furesø Agenda21s kommentarer til Agenda 21-delen af Furesø Kommunes Forslag til
Plan- og Agenda 21 strategi 2016 - til høring indtil 16. feb 2016.


Generelt . Det drejer sig om side 27-29 og lidt i afsnittet Byer og Centre, side 17. Selve kommuneplanrevisionen kommer i 2017 og gælder til 2020-faktisk det samme tidsperspektiv som 4-6-årsmålene i den vedtagne "Miljø-og klimapolitik 2014"


Kommuneplanen indeholder jo ikke et særskilt Agenda 21 afsnit, og byrådet har besluttet, at kapitel 9 "Klima, energi og natur" ikke skal revideres, hvorfor Ag.21- emner må skulle indgå i de få enkelte afsnit som efter beslutningen skal revideres. Dette er dog ikke fyldestgørende, hvilket også fremgår af side 29 nederst, der nævner behov for ændringer i kommuneplanen, hvad angår
1.Vedvarende energi til forsyning af hele kommunen og
2. Affaldsreduktion og genanvendelse.
3. Genbrug af regnvand fra tage


Vi kan naturligvis helt bifalde dette, men kan beslutningen om nul revision af kapitel 9, så fastholdes?
Strategien er meget kortfattet og fattig på konkrete mål og handlinger og repeterer stort set blot nogle eksisterende mål og hensigter. Hvorledes vil da selve kommuneplanen kunne afspejle nye mål og handlinger, navnlig hvis det nævnte "kapitel 9" ikke udbygges? De toårige handlingsplaner for bæredygtighed og klima omhandler kun få Agenda21-emner og erstatter ikke sådanne i kommuneplanen, som rækker længere og er mere bindende.


I det følgende vil l de enkelte afsnit på side 27-28 blive kommenteret, idet nogle flere mål og handlinger af væsentlig karakter foreslås tilføjet (og ikke blot henvist til andre planer)


Indledningen:
Målet om vedvarende energiforsyning på 100% vedvarende energi inden 2035 med særlig fokus på CO2-fri energikilder såsom solenergi og jordvarme inden 2020, jfr.politikplanen 2014, bør tilføjes.
Bæredygtighedskriterier for fysisk planlægning bør omtales, især for byggeri.


Tværgående planlægning:
Koordination med andre kommuner og regionen er naturligvis rigtig, men må ikke forsinke de gode hensigter om f.eks.lokale kollektive anlæg til solenergi omtalt i den nuværende kommuneplan. Store vindmøller er desværre fravalgt politisk, mens solceller nu er billige nok i store anlæg, og varmeforsyning fra solfangsanlæg har opnået en nærmest eksplosiv udbredelse i de senere år. En energihandleplan og arealudlæg til sådanne anlæg bør gennemføres.


CO2-reduktion og energibesparelser:
De mange gode kampagner m.v. til besparelser i private ejendomme bør følges op af effektmålinger. Evaluering muliggøres nu af at forbrug kan oplyses, i hvert fald samlet for grupper af ejendomme, så at sammenligning mellem brugere er mulig. Besparelser omfatter også installation af vedvarende energi i bygninger, hvilket er relevant mest i det åbne land, mens analyser viser, at egne VE-anlæg, som er nødvendige til opnåelse af højeste klasse af lavenergi (jfr.Bygningsregelement 2020) bliver uforholdsmæssigt dyre og for øvrigt sjældent holder hvad de lover. Også derfor er kollektiv energiforsyning fra store anlæg at foretrække i byområder.


Grøn mobilitet:
Servicering af el- og hybridbiler må sikres nu ved f.eks. dækning med ladestationer. Tilgængelighed for biler må afvejes mod de mange ulemper.


Ressourcer og genanvendelse:
Målene i politikplan og affaldsplen for indsamling af tørre fraktioner og madaffald inden 2018 oplyses, og som mål bør højest halvdelen af det husholdningsaffald, der ellers kunne brændes, gå til forbrænding . Reduktion af mængden af spild opnås gennem flere kampagner og gennem dialog med supermarkeder som sælig opgave. En begyndelse er den i Handlingsplan 2017-18 omtalte aftale om levering af madvarer til skolekøkkener. Lettere adgang til brugbare datovarer i butikken eller afsætning til genbrug andetsteds bør effektiviseres, ligesom direkte genbrug af butiksvarer i øvrigt støttes. Byområder indrettes bæredygtigt, med muligheder for benyttelse af fælles udstyr og anlæg, f.eks. er bytte- og deleordninger, genbrugsmarked, nærbutik med fornuftigt vareudvalg, økologisk dyrkning af grønsager eksempler på tiltag, der reducerer ressource- og energiforbrug i en social kontekst.


Vand er som bekendt en vigtig ressource og bør have sit eget afsnit i strategien, idet også andre forhold end besparelser er betydningsfulde, f.eks. skal rensning til sikring af vandkvalitet og udnyttelse af slammet forbedres, idet kommunen må have indflydelse på dette. Mål for udbygning af kloakering med regnvands-separering og for lokal anvendelse af regnvand, bl.a.som genbrug i husene med egne eller kollektive anlæg for beboergrupper. Vandkredsløbet til sikring af grundvandsressourcen bør kort beskrives her og i en blå plan, der sammenfatter oplysning om de forskellige planer og tiltag på vandområdet.


Livskvalitet for kommende generationer - bør ændres til: "Livskvalitet og livsstil" -som gælder for alle. Tilpasning af vareforbruget betyder meget for CO2-belastning, energi- og ressourceforbrug og bør ikke unddrages omtale. Et diagram i Region Hovedstadens Klimastrategi viser en klimabelastning for vareforbrug på 22% af den samlede belastning. Alle borgere bør motiveres til kun at købe hvad der bruges, og til sunde spisevaner ved flere kampagner, og kommunen bør udvide det gode eksempel med økologiske fødevarer i institutioner og til madlevering, til flere indsatser for det miljørigtige forbrug.
Butikkers vareudbud bør kunne påvirkes gennem aftaler. Grøn livsstil styrkes også ved gode lokaliteter og økonomiske vilkår for kultur, sport og lokalt foreningsliv, der ikke belaster miljøet i samme grad som materielt forbrug, lange (og korte!) flyrejser m.v. Kommunen kan oplyse og påvirke borgere gennem events og gennem lokale medier såsom presse, film etc. og ikke mindst de sociale medier, gerne rettet mod bestemte grupper , som erfaringsmæssigt belaster miljøet mere end de fleste.


Mindsket miljøpåvirkning:
Flere eksempler på bekæmpelse af forurening af luft, vand og jord bør omtales., f.eks.midler til reduktion af luftforurening stammende fra trafik og uhensigtsmæssig fyring i brændeovne, og pesticider kontrolleres. Kommunale indkøb bør også hense til ressourceforbrug, genanvendelighed og holdbarhed. etc. En række initiativer er anvist i den tidl. regerings "Strategi for affaldsforebyggelse". Og i muligt omfang bør også "Det Økologiske Fodaftryk" vurderes. (Hovedstadsregionen Klimastrategi omtaler dette i forbindelse med offentlige udbud) - og der bør også forlanges mærkning med "klimafodaftryk".


Kommunens egen virksomhed:
At kommunen går foran som forbillede for andre er helt fint. Bl.a. kan tænkes på energimål på 4% CO2-reduktion pr. år, mod kun et mål på 2% for kommunen som helhed, hvilket bør opretholdes, selv om de "lave frugter" til besparelser efter sigende allerede er plukket. Som tidligere omtalt er bl.a især krav til byggeriets miljøkvalitet og mere vedvarende energi vigtige midler.


.


Klimatilpasning:
Så vidt vides, er der klimatilpasning i gang i et antal prioiterede områder allerede. Og det må naturligvis fortsætte på grundlag af de foretagne kortlægninger og de aktuelle vejrprognoser, så at overbelastning og forurening af sårbare områder såsom Furesø bliver undgået.




Bemærkninger til Region Hovedstadens "Vækst og Udviklingsstrategi" (ReVUS)
Af Palle Jacobsen og Jane Lindum, FA 21
Overskriften: Bæredygtig udvikling er efterhånden blevet et alment accepteret krav som dækker over både miljømæssig, social og økonomisk udvikling. Dette fokus nævnes også i Vækstrådets høringsbidrag, hvorfor det bør indgå allerede i overskriften til strategien.

På side 7 nævnes høj livskvalitet som en vigtig vision, der imidlertid omfatter langt mere end omtalt i de to rammevilkår: Transport- og uddannelsesmuligheder. Mængden af arbejde må således ikke stå i vejen for fri tid til privatliv og frivillig indsats i foreninger og engagement i samfundsforhold. Forhold desangående kunne passende omtales på side 22 under "vækstkritiske kompetancer" eller under "Sund vækst-temaet" side 25.

Tema 1: "Sund vækst" omhandler mest forudsætninger for sundhedsvæsenet, men der nævnes ikke meget om lokale tilbud i sundhedspleje, lægehuse eller faciliteter til palliativ behandling, f.eks hospices som et ønskeligt tilbud. Den forebyggende indsats omtalt på side 27 i afsnittet "Relativ lav middellevetid" hænger jo ikke alene sammen med de ydre omgivelser, forurening osv., men også med arbejdspres og stress m.v. som følge af mange andre forhold.

Tema 2 : "Grøn vækst": CO2-målet er væsentligt fremfor alene et mål om eliminering af fossile brændstoffer. Det er prisværdigt ambitiøst at satse på et CO2-frit energisystem i 2035, hvorfor både flisfyring og affaldsvarme til den tid skal være udfaset, og transporten være fri for fossile drivmidler allerede i 2040 (ifølge regeringen først i 2050). Dog synes det, som Vækstrådets høringsbidrag nævner, klogt med nogle midtvejsmål, hvis effekt så skal bedømmes. Ressourcebesparelser såsom mål for genanvendelse på 80 % før 2035 bør suppleres med flere andre initiativer til affaldsforebyggelse, jfr. regeringens nylige strategi for affaldsforebyggelse, samt før den: ressoucestrategien. Såvel ressourceeffektivitet som reduktion af CO2 i både produktion og distribution er vigtige at have med som krav ved indkøb m.v. (kort omtalt på side 31). Forbruget af varer og udstyrs levetid - som benævnes "omkostninger pr. leveår"- skal også vurderes, idet det globale klimafodaftryk bør lægges til grund, (jfr. Hovedstadsregionens klimastrategi 2012). Det glæder os at Furesø Kommune opfordrer til at regionens planer inddrager flyvestationen som kommende bæredygtig bydel.

Tema 3: ”Kreativ vækst”: Generelt bør sund og grøn produktion favoriseres i balance med bæredygtighedsmålsætningen, mens derimod vækst inden for innovation, dvs. fortsat udvikling af nye produkter af enhver art - ikke er et mål i sig selv. Kreativitet er et vigtigt middel til hele den "grønne omstilling".

Tema 4: "Smart vækst" fremhæver fællesskaber omkring deleøkonomi, som skal kortlægges inden for de kommende år inden 2020 og som kan virke til vækstfremme og som en væsentlig faktor i "grøn omstilling". Grønne adfærdsmønstre hos den enkelte og i boligfællesskaber m.v. bør styrkes - også uden at der nødvendigvis skal bruges digital teknik!

Vi ser, at der skal udarbejdes en handlingsplan for energi i fortsættelse af " Klimastrategi for Hovedstadsregionen" fra 2012. Både Furesø kommune og lokalgrupper kom med høringsbidrag til denne strategi, og vi glæder os til at se handlingsplanen. Og man vil åbenbart allerede den 22. sept. i år også have en handlingsplan til nærværende strategiplan klar til offentliggørelse og høring.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Høringsbidrag fra FA21 til Furesø Kommunes forslag til Spildevandsplan 2014-17
Af Jane Lindum, Palle Jacobsen og Leif Lykke Madsen
Det er rosværdigt at Furesø Kommune er blandt den halvdel af landets kommuner der er godt igang med at tage stilling til de mange miljøopgaver der især for lægmand kan synes uoverskuelige. FA21 formår næppe at gå i detaljer om f.eks. de enkelte kloakoplandes afledningsmåder og foretrækker da også at kommentere overordnede dele af planerne ud fra et helhedssynspunkt om vandkredsløbet, hvoraf selve spildevandsplanen jo kun er en del. Vi savner en samlet "blå" plan, og vil foreslå at der kunne laves en god grafik eller oversigt der fortæller hvilke lokale planer der allerede er, og hvorledes de er relateret til vandkredsløbet og til de regionale og statslige planlove. Vi vil i vores høringsbidrag fokusere på flg. 3 emner:
1. Kildepladser og forurening m.v.af grundvandet. Grundvandsstand og vandforbrug.
2. Kloakudbygning og/eller fraseparering af regnvand samt renseanlæg.
3. Kvalitet af vandløb, søer og moser i forhold til naturværdier. Grøn spildevandsrensning i åbne områder.


ad 1. I Kap. 3 nævnes det at spildevand skal håndteres (via kloak) så grundvandet ikke påvirkes. Men forurening af grundvandet med pesticider synes ikke løst og nævnes slet ikke. Heller ikke i kap 11, hvoraf det fremgår at det slet ikke kategoriseres som spildevand – hvilket synes ulogisk, idet nedsivning med skadelige stoffer dog beviseligt påvirker grundvandet. Private bør få mere besked om uskadelige midler til havebrug m.v. og helst motiveres til helt at undgå midler der kan skade grundvandet. Omkring kildepladser kan disse stoffer vel helt forbydes? – i lighed med at spildevandsledninger nær kildepladser skal have skærpet kontrol (side 17). Også fortsat opmærksomhed på miljøbelastende udledninger fra industri og andre erhvervsvirksomheder! Det forekommer helt ulogisk at spildevand kun er noget der findes i en kloak / et afløb. Netop her mangler kredsløbsforståelsen.
Genbrug af tagvand i husholdningen skal nu til vurdering i det nye selskab "Furesø-Egedal Forsyning". Det er påbudt ved nybyggeri i flere kommuner og bør nyde fremme fremfor afledning af regnvand, da det sparer grundvand. Også institutioner såsom skoler og haller kan få tilladelse til dette. F. eks. bruges det nu på Espergærde Gymnasium. Besparelser på brug af grundvand bør fortsætte, også ud over de i miljøplaner vedtagne 2% pr. år. Hvor meget vand bruger kommunens borgere pr. dag? - 110 liter, som var målet for 9 år siden? Forbruget af vand kan med garanti nedbringes, bl.a. ved simpel undervisning i brug af opvaskebaljer – f.eks på SOSU-skoler og andre steder hvorfra hjemmehjælp organiseres. Ideen med at tappe 10 liter rent drikkevand/person/dag af på flasker (af genbrugeligt PE) er måske ikke så fjern. Vi har næppe brug for mere og kunne gerne bruge regnvand for resten.
Da nedsivningspotentialet (bilag 10) er så meget ringere i Værløsedelen bør indsatsen med regnvandsgenbrug især have høj prioritet dér. Men i begge byers generelt fælleskloakerede områder sparer man kloakkapacitet, når tagvandet ikke skal tilledes spildevandsafløbet, men i stedet bruges inde i husene (tøjvask / toiletskyl). Ved boliger (nemmest ved nybyggeri, men også muligt i den eksisterende boligmasse) kan man lave kollektive anlæg af regnvandsbassiner der bruges som reservoir, dels for tilbageføring til husene for brug i disse, dels videreførsel af det overskydende regnvand, når dette er i overskud i forhold til behovet i husene. Det bør på længere sigt være et krav på linie med tilslutning til kloak, at i hvert fald nybyggeri indrettes til genbrug af regnvand fra tagene.

ad. 2 Kloakudbygning til større kloakrør og separatsystemer begrænses naturligvis på grund af prisen, og nye separatsystemer er kun foreslået ganske få steder i kommunen, selv om det er den helt rigtige løsning. Da der er borgermodstand i flere kommuner, fordi grundejeren jo skal betale for adskillelsen af regnvand og spildevand på egen grund, afskrækker det flere kommuner fra at forlange det. (I Hørsholm har man, besynderligt nok, gjort det frivilligt at slutte sig til, selv om der er separatledning i vejen!) Støtte til egne anlæg ligesom tilskuddet til nedsivning burde vel kunne løse dette problem, og kombination med eget brug af tagvand og egen afledning af regnvand fra grunden (LAR) bør støttes, også økonomisk, selv om det ikke er nævnt (i 3.1.3, Mål for håndtering af regnvand). Det forekommer ikke rimeligt at en grundejer (i fælleskloakeret område) nødvendigvis skal kunne afskære hele 100% af sit regnvand fra kloak for at få tilbagebetalt 40% af tilslutningsbidraget (12.1) – især i lyset af de meget forskellige jordbundstyper (kortbilag 10).
I den forbindelse er det fint, at man nu begrænser størrelsen af befæstet areal ved nybyggeri, ved fastsættelse af tilladte såkaldte afløbskoefficienter for hver parcel. I den eksisterende bebyggelse kan det være svært at vurdere om der allerede er etableret overdreven, tæt flisebelægning af indkørsler, forhaver og evt.kæmpeterrasser i baghaven. Der forestår under alle omstændigheder et stort arbejde med at oplyse effektivt om konsekvenserne af at tilkapsle terrænet og nødvendigheden af at indføre begrænsninger. FA21 mener desuden at ’det skal koste at befæste’ - underforstået, at de mange grundejere, der allerede har overskredet den nu tilladte afløbskoefficient – enten må bringe terrænbefæstelsen tilbage til det maksimalt tilladte, senest i forbindelse med salg af ejendommen, eller – om muligt - bør underkastes en progressiv afgift til kommunen, der jo allerede har rigelige udgifter ifm. styring af de alt for store mængder overjordisk afstømning.
I Kommuneplantillæg 1 om klimatilpasning (2013) angives en lang række tiltag til sikring af åbent afløb, f.eks. om permeabel belægning ved veje og stier, forhøjede fortove, regnvandssøer og kanaler, som også kan fremme de rekreative miljøer i byen, beregnet til afledning af voldsom regn og oversvømmelser. Man må håbe, at de opstillede muligheder kan blive til realiteter! Der kunne med fordel henvises til disse konkrete forslag i pkt. 3.2.2.(side 11) Man savner en forklaring på hvorfor det netop er de 2 udpegede områder der er prioriteret højest i forbindelse med ekstrem regn. Ville oversvømmelserne i disse to zoner være mindre hvis grundejerne længere oppe på moræneplateauet kunne formindske den overjordiske afstrømning på deres grunde ved hjælp af regnvandsanlæg inde i deres huse?
Renseanlægget i Måløv (side 15) drives af Ballerup Kommune. Dette og de andre renseanlæg bør motiveres til at satse på bedre udnyttelse af ressourcer, såsom forgasning af slammet under bevarelse af gødningsværdien såsom fosforindholdet. Bakteriel rensning og frigørelse for tungmetaller må også muliggøres. Det er ikke acceptabelt / forståeligt at kravene til det rensede vands renhed er så forskellige som det er tilfældet for anlæggene i hhv. Måløv og Stavnsholt. Hvorfor ender slammet enten i deponi eller bliver brændt på Vestforbrænding i stedet for at blive brugt? (se sidste afsnit)
Det forekommer os indlysende at det kommende boligbyggeri på Værløse Flyvestation bør have indarbejdet det endnu mere ambitiøse begreb LARRR: Lokal Afledning af Regnvand, Rensning og Returløb. På denne måde vil Furesø Kommune kunne fremvise en modelby for endnu højere grad af bæredygtighed.

Ad 3. Vandhandleplanen for 2012-2015 beskriver bl.a. kommunens indsats, f.eks. frilæggelse af rørførte vandløb og andre konkrete tiltag. Konflikter opstår typisk omkring spørgsmålet: om vandløb skal bruges til afløb eller bevares til mest mulig variation af natur. Det er naturligvis kommunernes ansvar at have fokus på de helt nære forhold, der i sidste ende er betydningsfulde for levemulighederne i vore omgivende sunde og fjorde. Derfor er det kedeligt at konstatere at kvaliteten af vore vandløb, målt i DVFI (kap. 7.1) er ringe, i bedste fald middelmådig, og at kommunens indsats stort set er udskudt for alle vandløbenes vedkommende.
Grøn spildevandsrensning, fortrinsvis i åbne områder.
I spredte bebyggelser / små samfund er en lokal spildevandsrensning - uden brug af sårbare kloakanlæg, og med udnyttelse af næringsstofferne i spildevandet at foretrække. Det kan ske med planter, f.eks. pilebevoksning i det fri eller drivhusdrift (men uden væsentligt varmeforbrug). Vandkredsløbet bør være så kort som muligt, men der skal naturligvis være plads og afstand, så lugt m.v. ikke generer beboerne. Ved bebyggelser af denne karakter bør "grøn spildevandsrensning" overvejes.
Ved enkelt beliggende huse ser man indretning af planteanlæg, hvor spildevandet tilføres med rør til rodzonen, idet man i frostperioder og lign, hvor anlægget ikke virker, leder spildevandet til faskiner og nedsivning.
Allerede i forbindelse med spildevandsplanen i 1988 foreslog Naturgruppen i Værløse forsøg med grøn spildevandsrensning på Måløv renseanlæg, hvorved man ud over at udnytte spildevandets næringsstofindhold fremfor at destruere det (på Vestforbrænding)
kunne spare betydelige mængder af el, som man i øvrigt kunne fremstille selv, f.eks. ved hjælp af solceller. Man vil, om end ikke helt kunne undvære, så dog reducere kostbare kemiske renseprocesser.
Det er vist, at vækstrensning i forskellige fællesanlæg såsom fællesvaskerier eller i mindre virksomheder kan fungere til intern rensning og genbrug af procesvandet som led i renere teknologi. Disse teknologier burde ikke gå i glemmebogen, men derimod genoptages.



---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Høringssvar på Forslag til Furesø Kommuneplan 2013 fra Miljøforeningen FA21
af Jane Lindum, formand for miljøforeningen Furesø Agenda 21
Efter mødet i Miljørådet juni i år indsendte vi et læserbrev til de lokale aviser med opfordring til at se hele den kommende kommuneplan i et andet perspektiv end det traditionelle vækstbegreb. Vi slog til lyd for at ’mindre vækst giver mere livskvalitet’ og at det i den kommunale planlægning må afspejle sig at den kommende grønne omstilling er streng nødvendighed. (Artiklen vedlægges)
Der er netop denne sommer blevet afsat 400.000 kr. i indeværende år på at brande Furesø Kommune som Hovedstadsområdets mest attraktive sted at bo. Det forpligter – og gør det interessant at tænke over hvilke forskellige tolkninger der kan være af betegnelsen ’attraktiv’.
De fem udviklingsområder som nævnes på side 5 i Kommuneplanforslaget hviler på de to grundpiller: økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed samt høj livskvalitet. Disse elementer er alle attraktive, set fra et miljømæssigt synspunkt, men FA21 har valgt først og fremmest at kommentere kapitel 9, der handler om klimatilpasning, energiforsyning og teknik, herunder drikkevandsbeskyttelse og behandling af spildevand og affald.
Dog har vi nogle enkelte bemærkninger vedrørende det planlagte antal boliger (s. 57): Der nævnes følgende: Flyveplads syd (430) plus yderligere 1700 boliger (altså i alt 2130 boliger ?) beliggende på Farum Kaserne (500), Laanshøj (200) og planlagt byfortætning (320). Ialt nævnes 1450 boliger. Hvor tænkes de sidste 680 boliger placeret for at opnå den nævnte totalrummelighed? Er det en kommende, voldsom udvidelse af byzonen på f.eks. Flyveplads Syd og bebyggelse af Trevangsområdet der tænkes på ? (kortet side 18 og 19?) Vores bekymring skal ses som fortsættelse af det i indledningen nævnte læserbrev.……
Vores høringsbidrag til byplanstrategien fra i fjor vedlægges ligeledes, da det har en række detailforslag som stadig er gyldige og oprindeligt blev lovet taget i betragtning ved udarbejdelse af kommuneplanen.

Klimatilpasning:
Vi imødeser den lovede klimatilpasningsplan som forventes indarbejdet i Kommuneplan 2013, og er foreløbig ganske enige med byrådets principielle målsætning om CO2-neutralitet i 2050 – ja, for boliger allerede en planlagt CO2-neutralitet i 2035. I afsnittet om bæredygtigt byggeri (side 54) bør der i definitionen for bæredygtigt byggeri – udover det miljøvenlige materialevalg og ’spændende og udfordrende arkitektur’ også nævnes egentlig klimatilpassede konstruktionsformer, som for eksempel regnvandsanvendelse og naturlige løsninger på at undgå vandskader ifm. de forventede ekstreme regnskyl. Det betyder blandt andet at man må undgå at bygge på områder der erfaringsmæssigt forekommer temporære oversvømmelser/ moser (jfr. retningslinje 9.17, s.150). Byrådets opgave (nævnt i det grå felt s. 57) om at udpege et (kun ét?) ’særligt boligområde hvor der kan arbejdes særligt med klima, miljø- og naturprojekter’ lyder interessant, pragmatisk, men ikke særligt vidtgående. Der findes allerede mangfoldige erfaringer, og hvis målet om at sikre CO2-neutralitet skal nås, er der ikke råd til at opføre én eneste ny bygning/bolig uden at tilpasning til klima- og miljøforhold er nøje indtænkt. Retfærdigvis er disse retningslinjer også nævnt side 145, men stadigvæk er motivationen for alle de eksisterende private parcelhusejere en frivillig indsats.
Men én ting er at have de rigtige intentioner. Noget sværere er det jo at sætte dem i værk, især når det drejer sig om at påvirke private borgeres forbrugsadfærd. Den nævnte brede informationsindsats bør konkretiseres. Med hensyn til energibesparelser og VE-anlæg behøves der en stadig motivation for at få borgerne (og ikke blot de kommunale virksomheder) til at investere i konkrete forbedringer, meget gerne i forbindelse med et udvidet netværkssamarbejde med f.eks. beboerforeninger og grundejerforeninger, i tråd med prioritering af kollektive løsninger (side 147). Individuel hjælp til at beregne fordele ved husforbedringer og ændret brug af el, boligopvarmning og transportformer bliver allerede nu tilbudt borgerne (fint!) - men mulighed for finansieringsbistand vil også være ønskelig. Hvad menes der i øvrigt med bemærkningen s. 140 (afsnit Solenergianlæg) om at kommunen gerne vil bidrage aktivt til at inspirere og påvirke borgerne til at … installere solenergianlæg?

Vedvarende energi i øvrigt:
Planen om at udvide fjernvarmenettet ind i naturgasområderne (s. 139) lyder udmærket, men vi er nødt til at bemærke at affaldsforbrænding jo ikke umiddelbart er den mest miljøvenlige varmekilde – og i hvert fald ikke CO2-neutral. Vi har således undret os over beslutningen om at vende ryggen til samarbejdsmuligheden med det planlagte biogasanlæg i Hillerød til fordel for varmeproduktion fra affaldsafbrænding på Vestforbrænding. I den foreliggende situation forekommer derfor mulighederne for geotermi os at være de mest interessante, herunder både horisontale og vertikale jordvarmeanlæg i både lille og større skala.
Samtidig bifalder vi at Furesø Kommune øjensynlig er indstillet på at samarbejde med nabokommunerne i forbindelse med vedvarende energiproduktion, for eksempel med hensyn til vindkraft fra store samfinansierede vindmølleparker uden for kommunen, i havområder med optimal kapacitet, og hvor hverken natur eller mennesker lider skade. Palle Jacobsen er ikke så afvisende over for muligheden for at placere sådanne inden for kommunens område, hvilket fremgår af hans læserbrev i Frederiksborg Amtsavis juni 2013 (vedlagt). Her nævner han at lokalt medborgerskab erfaringsmæssigt er vigtigt for accept af opførelse af land-vindmøller, og foreslår genovervejelse af et konkret forslag til vindmølleplacering, idet område 16B1 eller 16B2 efter hans mening har optimal vindmæssig placering og burde omlægges fra boliger til erhverv.

Affald / genbrug:
Grundlæggende mener vi at ’køb-og-smid-væk-kultur’ ikke i sig selv er tegn på nogen høj livskvalitet men derimod er et indlysende tegn på mangel på bæredygtighed. Dette vil vi uddybe nærmere i vores svar på det aktuelt foreliggende forslag til kommunens kommende affaldsplan. Alligevel skal det med her selv om kommuneplanforslaget heldigvis har samme opfattelse (mht. prioriterede indsatsområder, s. 147); det er korrekt at den private organisation af frivillige: ’Spejdernes Genbrug’ yder en fantastisk indsats i forbindelse med genbrug. Imidlertid er dette jo ikke det samme som en kommunal indsats i forbindelse med det højest prioriterede område, nemlig affaldsforebyggelse. Og desuden savner Værløse-borgerne stadig den tidligere lokale mulighed for at genbruge hvad andre afleverer til Værløse-genbrugspladsen.
Hvad menes der med den flg. sætning i 3. afsnit (s. 147): ’Samarbejdet med Vestforbrænding har til formål at sikre at kommunen har den nødvendige kapacitet til rådighed for håndtering af affaldet’ ? Vi forstår ikke sætningen, men frygter at meningen skulle være at Vestforbrændings varmeproduktion er afhængig af at de tilknyttede kommuner leverer en givet mængde affald?

Drikkevand og grundvand:
Vi noterer med glæde at kommunen fortsat vil have fokus på reduktion af vandforbruget samt en større ressourcebevidsthed – det har netop været den centrale vision for de grønne guider fra miljøforeningens start.


----------------------------------------------------------------------------------


Høringsbidrag fra FA21 til Furesø kommunes Affaldsplanforslag 2013 - 2024
af Jane Lindum, formand for miljøforeningen Furesø Agenda 21
Allerførst mener vi at det er en forkert beslutning at udsende affaldplanen til høring inden regeringens nye ressourcestrategi foreligger. Der forventes at blive lovgivningsinitiativer på både genanvendelsesområdet samt en egentlig affaldsforebyggelsesstrategi. En tilpasning hertil vil da besværliggøre arbejdet med at få planen til at stemme overens med kommende lov og nye muligheder, for eksempel i forbindelse med den foreslåede tidsplan, der i dette lys forekommer utroværdig og allerede urealistisk, idet flere initiativer på planen burde være sat i gang allerede i indeværende år uden at det dog er tilfældet i virkeligheden, f.eks. i forbindelse med ’udbygning, flytning og udvikling af bæredygtig genbrugsstation’. Men året er jo heller ikke gået endnu.
Dernæst må vi konstatere at indholdet ikke adskiller sig væsentligt fra ideoplægget der blev udsendt og kommenteret af FA21 i maj 2012, jfr. bilaget vedlagt til MTE-udvalgsmødet i juni 2013, og imødekommer stort set ikke disse kommentarer. Fa21’s høringsbidrag fra maj 2012 er derfor stadig aktuelt, og det er derfor vedlagt denne skrivelse.

Ressourcer som skal ud af affaldet – eller som slet ikke skulle have været brugt:
Emballage er et nøglepunkt i kildeindsamlingen, men skal ses i en bredere sammenhæng med f.eks. praksis i supermarkederne, hvortil man bør kunne aflevere brugt emballage. Det er glædeligt at enkelte supermarkedskæder begynder at tilbyde denne service, men det skulle jo gerne blive almindelig praksis at producenterne undlader at bruge unødig emballage. Elektronik, legetøj, ja næsten alle udvalgsvaregrupper kunne agere mere miljøvenligt med hensyn til emballage, og inden for dagligvareområdet er det ikke stort anderledes. Der bliver generelt brugt alt for megen indpakning, for det meste for at varerne skal tage sig bedre ud. Det er antydet i affaldsplanen, men vi foreslår en øget kommunal påvirkning af butikkerne med henblik på en bedre praksis, også hvad angår ’gamle’ varer og undgåelse af spild. Man kunne overveje om en kommunal ordning for aflevering af vareemballager tilbage til supermarkeder (Christel Hansen, Miljørådsmøde 20.09.2012)

Reduktion af affald fra private husholdninger:
I borgmesterens forord nævnes det at der nu kommer fokus på at hæve genanvendelses-procenten på husholdningsaffald, som i dag ikke er højere end 46 %. Der er – ikke overraskende – gode erfaringer med de sidste 1½ års forsøgsordning med 100 familiers kildesortering af glas, papir, metal og ikke mindst plast, hvor der virkelig er mulighed for at opnå store gevinster: det har ikke alene været en øjenåbner for forsøgsfamilierne hvor meget blød + hård plastic der faktisk kunne opsamles, men det står også lysende klart hvor meget plasticemballage der overhovedet ikke burde have været brugt. Et enkelt kritikpunkt, der stemmer overens med Christel Hansens bemærkning ved miljørådsmødet 2012 ,kunne være at rummenes størrelse godt kunne justeres – mange oplever at der er meget plads til overs i metalbeholderen, og at både papirrummet, plastrummet – og for manges vedkommende især glasrummet bliver overfyldt. Måske er der også behov for en vis oplæringsproces, f.eks. ifm. hvilke plasttyper der kan blandes sammen (forskelligt fra genbrugsstationen!) De mål der er angivet for forøgelsen af papirgenbrug fra nu 30% til et mål på (kun) 50% regnes først opnået i 2020. Dette synes vi er et meget beskedent mål, og forestiller os at potentialet er langt højere – mon ikke også regeringens kommende ressourcestrategi vil kræve mere?
Det kan undre at man ikke skynder sig at gøre denne ordning med ’Madam Skrald’ permanent over hele kommunen, i stedet for at også 2013 – 2014 skal indgå i forsøgsperioden; at der i denne periode åbnes mulighed for at tilmelde sig frivilligt lyder også unødvendigt dyrt, idet frivillige jo sandsynligvis bor vældig spredt.

Affald som energiressource
Imidlertid nævnes genanvendelsesprocenten på dagrenovationen slet ikke, altså det der fyldes i sækken som ’restaffald’, men den er langt mindre end for den samlede mængde husholdningsaffald. I Ingeniøren, 17.maj 2013 nævnes resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste analyse (lavet af DTU Miljø og Cowi) hvoraf det fremgår at 55 % af danskernes dagrenovation kan genanvendes hvis vi både kildesorterer det organiske affald, papir, pap, metal og glas og efterfølgende benytter centralsortering plus forgasning af det organiske affald. Derved opnås at det både kan bruges direkte i naturgasnettet og som markgødning, med bevaring af fosfor til jorden. Samtidig bliver det iflg. artiklen 200 kr. (pr. kvartal?) billigere pr. husstand at slippe af med affaldet end i dag, hvor kun 17 % af affaldet genanvendes. Der er i denne rapport regnet på velfærdsøkonomien og miljøeffekten fra 13 forskellige modeller for behandling af dagrenovation, og bortset fra en enkelt model er alle modellerne billigere rent velfærdsøkonomisk end dagens praksis.
Det er vigtigt at borgerne får at vide at samtlige de teknologier som kan udnytte energien i affald belaster miljøet, idet de har emissioner fra omsætningen af affaldet. For eksempel er en del af den CO2 der dannes ved forbrænding af fossil oprindelse (f.eks. fra plast) og bidrager dermed til drivhuseffekten. Gevinsten ved at udnytte energien fremkommer kun hvis energien benyttes til formål der ellers ville have krævet at vi havde fremstillet en tilsvarende mængde energi på en anden miljøbelastende måde. Behandlingen af biologisk affald til gasnettet er én af de mindst skadelige processer.
Det kan derfor ikke være rigtigt at separat indsamling af bio-affald fra private husstande i Furesø kommune stadig bliver udskudt med henvisning til at der endnu ikke er etableret et lokalt behandlingsanlæg. For eksempel foregår indsamling af organisk affald fra private husstande i Vejle kommune i grønne poser. Hvorfor skal vi i Furesø kommune vente med at få ca. halvdelen af dagrenovationen gjort til en værdifuld varmeressource indtil EU direkte kræver det? FA21 har sagt det mange gange, men nævner det gerne igen, at disse organiske materialer kunne have været anvendt allerede nu som energiråstof i KV-værker der er i stand til at behandle biomasse + gylle, i stedet for at blive brændt sammen med anden dagrenovation.
Iflg. Det Europæiske Miljøbureau EEB (21/1 2013) er Danmark det land i EU der brænder mest affald af, hele 54 %, i stedet for at genbruge det. Hvis det er planen at indsamling af bioaffald først skal overvejes og så evt. indføres i årene 2015-18 opfylder vi kun lovgivningens minimumskrav pt., men netop dette ventes ændret i regeringens ressourcestrategi i år.
Det er den absolutte mængde affald som efter vores mening kan og skal reduceres til omkring det halve inden for en kort tidsramme, selv om Vestforbrænding kun vil skære meget mindre, ca. 20 %. Vi må se at komme væk fra at skabe energi ved at brænde affald af – og det er således både husholdningsaffaldet og dagrenovationen der skal være fokus på. I etageboligerne er der behov for en større indsats for at højne kildesorteringen, men vi har ikke noget konkret forslag til hvordan man får beboerne til – i højere grad - at bære de forskellige fraktioner de længere strækninger ned til div. affaldsøer og forskelligfarvede containere. Der kan godt opstilles lokale opsamlingsbeholdere (f.eks. ét-rums-Madam Skraldekasser) i rækkehusområder og etageboligområder, men det kræver ændrede vaner, og megen ros til dem der faktisk bruger ejendommens lokale genbrugscontainere. Måske kunne løbende konkurrencetilstande, hvor ’årets bedste sorterere’ bliver kåret. Måske er det børnenes miljøfornemmelse der skal i fokus (i stil med Den Grønne Karavane, hvor affaldssortering indlæres)

Begrebet genanvendelse er alt for upræcist og i værste fald misvisende. Det burde splittes op i 1) direkte genbrug af materialer, 2) den allerede nævnte energiudnyttelse af affald (termisk / biologisk) samt 3) næringsstofcirkulation:
Direkte genbrug
, altså anvendelse af materialer til nogenlunde samme formål som de oprindelig blev skabt til: f.eks. Madam Skrald-ordningen, hvor papir bliver til nye papir- og papprodukter, jern og aluminium bliver renset og genanvendt til nye varer og endelig det direkte genbrug af TING.

De grønne guiders tidligere levende ’Reparationsguide’ burde genoplives, og gerne med kommunal støtte. Det kunne være et led i et permanent beskæftigelsesprojekt, og kunne, med nødvendig seriøs og håndværksmæssig ledelse, være tilknyttet direkte til genbrugsstationerne, i stil med det private initiativ i Farum: Spejdernes Genbrug. Det er åbenbart planen at genskabe et sådant genbrugssted i Værløse, hvilket er længe savnet. Det er i spejdernes initiativ tydeligt vist at der er stor fortjeneste ved at sælge gode brugte varer billigt, så det må da kunne betale nogle lønninger til en ordentlig drift af sådanne initiativer, med at efterse, evt. reparere samt rubricere og ordne afleverede ting, måske brugbare i helt andre lande. Der kunne undgås meget store mængder affald, som i dag læsses i diverse containere i stedet, f.eks. småt brændbart. Serien i Information: ’Den store omstilling’ har netop i denne weekend beskrevet hvorledes der med stor hast vokser byttecentraler frem på nettet i øjeblikket. Det nye er, at der ofte er tale om pengeløse transaktioner og selv Vestforbrænding har lavet en professionel kampagne ud af ideen. Andre steder vokser låne- og dele-hjemmesider op som tjener en lille smule på at formidle billige udlån. Vores holdning er at det mest bæredygtige produkt er det der aldrig bliver produceret, så længe besparelsen ved at låne i stedet for at købe ikke stimulerer til nye ressourceforbrugende eller miljøbelastende aktiviteter. Det er ikke alle borgere der på nuværende tidspunkt gør sig klart at genbrug kun giver gevinst såfremt man ikke også anskaffer nye ting.
Næringsstofcirkulation (kompostering) frigiver desværre også drivhusgasser, endda nogle af de ekstremt potente, metan og lattergas, men hvis komposten anvendes rationelt, som lokal gødning, der substituerer indkøbte gødningsprodukter som kunstgødning og tørveprodukter er der alligevel en gevinst. Disse sammenhænge burde også nævnes i en affaldsplan fra Furesø Kommune, der jo i hvert fald tidligere har støttet hjemmekompostering.

Supplement:
Ideer og forslag fra FA21 i forbindelse med ny affaldsplan ( maj 2012)

Indledning
Vi går ud fra, at alle ideer kan fremføres, i forventning om, at de tages i betragtning. Alene at tilføje nogle "lokale" emner og nogle få konkrete tiltag som anført i MTE-udvalgets dagsorden af 12. april, pkt. 48, til det oplæg som Vestforbrænding og forvaltningerne i medlemskommuner har udgivet sammen, er ikke tilfredsstillende. Det synes noget provokerende, at oplæggets forside hedder "affaldsplan ......og med stemplet "Furesø Kommune", som om det er en kommunal plan med karakter af høringsudkast. Vi har bemærket, at VF i forbindelse med en tidligere affaldsplan 2005 udgav et "Idekatalog", dateret aug. 2003, som virkede mere inspirerende til fremførelse af ideer og forslag uden begrænsninger, og som for øvrigt daværende VA 21 roste i sit svar til idefasen den 16. jan 2004. Vi henviser til denne besvarelse som stadig aktuel på mange punkter (vedlægges som bilag ). Den nuværende affaldsplan 2009 blev ikke forudgået af en idefase, og vi hilser naturligvis velkommen, at det sker denne gang.
Det er jo fortsat den enkelte kommune der er ansvarlig for indsamling m.v., og en binding til udkast fra et udenoms kommunalt samarbejde uden lovgivningskompetance forringer mulighederne for demokratisk indflydelse og kontrol.

Målsætninger

Som overordnet mål foreslås : At halvere mængden af husholdningsaffald til forbrænding. Det ske ved affaldsreduktion, direkte genbrug og genanvendelse og mindre generering af affald (forbrugs-og konjunkturafhængig) samt som følge af andre og bedre metoder til behandling af affald. Lars Aagaard fra sammenslutningen Dansk Energi er i Pressen citeret for at have udtalt, at affaldsforbrænding er forældet om 10 -20 år. Genanvendelse kan ifølge VFs oplæg side 11 alene reducere affald til forbrænding med 20 %. hvilket fordelt over 12 år er mindre end 2 % pr.år.! Specifikke mål for kommunen er endnu ikke opstillet, men bør indrettes efter en betydelig bedre målestok i kraft af bedre metoder til indsamling m.v.
Generelt er Danmark bag efter f.eks. Sverige, hvad angår genanvendelse: Kun 12 % af dagrenovationen genanvendes , og ny lovgivning her og fra EU kræver 50%, måske 65 %, ialt for genanvendelse af husholdningsaffaldet, .idet EU også vil stille krav om adskillelse af det organiske affald , hvis ikke nationen gør det ad frivillighedens vej. (se tidsskriftet INGENIØREN, 23. marts 2012, ref. 1)

Løsningsmuligheder
Vi vil begrænse os til omtale af nogle ideer til behandling af husholdningsaffald-dagrenovation., som delvis er nye i forhold til tidligere planer, vel vidende at mange andre emner fortsat er aktuelle:

1. Sortering af tørre materialer. (emballageaffald )
Vi anerkender, at man -langt om længe- vil handle i retning af kildeindsamling af tørre fraktioner til genanvendelse ved hjælp af en beholder med flere rum opstillet ved den enkelte husstand . Men hvorfor afvente forsøg, når man allerede i Herlev og Helsingborg har gode erfaringer med dette, og i Herlev har indført det fra 1. april i år som tilbud til 5.000 husstande efter yderst vellykkede forsøgsresultater. Kontraktlige forhold bør ikke hele tiden forsinke den reelle indførelse af dette-som efter oplægget først kan ske i 2014, og da også kun med forbehold om vellykkede forsøg. Man bør erstatte langvarige forsøg med straks at overgå til demonstration af systemet som fremtidens system på dette område.
4-rumsbeholdere som foreslået er en konsekvent løsning til indsamling af de fire genbrugsfraktioner.. Men beholderen kan måske virke lidt stor og klodset - og derved komme til at skabe modvilje hos brugerne. FA 21 har i et tidligere høringsbidrag til affaldsplan 2009, dateret 30.okt.2009, foreslået brug af en totrinsbeholder beregnet til papir i et rum, og til plast og glasemballage i det andet rum, idet man herefter ved central sortering på grundlag af vægtforskelle automatisk kan adskille glas og plast. Metal er vel kun i ringe mængde til stede i husaffald, idet drikkedåser jo er pantbelagt, og de normalt ret få konservesdåser kunne samles i mindre poser til afhentning i forbindelse med obligatorisk afhentning af storskrald en gang månedlig., idet man i storskraldsordningen formentlig også kan inkludere plastfolie og mindre genstande etc. sorteret og samlet i poser, som muliggjort ifølge affaldsdirektivet - og uden at man bliver udsat for tunge løft, hvilket jo er vigtigt i forbindelse med afhentning af storskrald.

2.Behandling af organisk affald (bioaffald ).
Vi anerkender at man nu i modsætning til den eksisterende affaldsplan omtaler dette affald som en ressource, der skal indsamles og udnyttes - som det allerede gøres i mange af VFs kommuner, men som ifølge tidsplanen side 9 tidligst indføres fra 2015 Vi foreslog ved den sidste affaldshøring 2009 brug af forskelligt farvede poser til henholdsvis det biologiske affald og restaffaldet, idet der anvendes vådfaste poser der tillader vandgennemgang og dermed delvis tørring af det våde affald . Samme beholder anvendes til begge fraktioner, og poserne adskilles centralt ved automatisk sortering på grundlag af farveforskellene.
Gylle skal jo fremtidig ifølge det nylige energiforlig i stort omfang afgasses, men gyllen skal helst forstærkes med f.eks. det biologiske affald, for at opnå større udbytte af biogas. I Gribskov Kommune planlægges et anlæg ved Helsinge (omtalt i Frederiksborg Amtsavis , 16. og 17. april 2012, ref. 2 ). VF skulle medvirke med konsulentbistand, men VF har udtrykt betydelige forbehold over for projektet, idet direktøren for VF bl.a.har udtalt, at det ikke må være dyrere at bioforgasse end at brænde bioaffaldet. Dette er for snævert et synspunkt, idet udgangspunktet er at gyllen skal behandles, både for at forhindre lugt og få et bedre gødningsprodukt incl. bevarelse af fosfat, og materiale til procesoptimering m.v. må så tilføres. I den forbindelse ville det være interessant at kunne levere bioaffald fra kommunen til f.eks.anlægget i Gribskov, evt mod betaling, da det vil være rimeligt, at man betaler for affald , der på en eller anden måde anvendes som råstof til produktion, hvad enten det er til biogas, til el-varme eller til materialegenbrug.
Mange af kommunerne i VF benytter jo i øvrigt Solum-gruppens biogasanlæg i Holbæk. Hvorfor ikke også i vor kommune?

3. Central og automatiseret sortering.
I forbindelse med både punkt 1 og 2 er nævnt central sortering. Dette er ved at blive aktuelt igen, idet man tidligere har haft indvendinger mod sådanne anlæg af arbejdsmiljømæssige grunde. Ved automatisering kan man undgå ulemper af den art og spare en del kildesortering og evt. opnå renere fraktioner. Nogle perspektiver på dette ses omtalt i tidsskriftet INGENIØREN, 16. marts 2012, side20 (ref. 3). COWI (Bjørn Jacobsen) arbejder også med dette emne. Emnet omtales også i sammenhæng med samlebeholdere. Amagerforbrænding har ved et besøg oplyst, at central sortering og anlæg hertil er overvejet, men er udskudt til først at komme på tale efter 2017 !. Hvor længe skal man vente !

Vi kan angående andre emner , f.eks. forebyggelse af affaldsdannelse, bl.a. henvise til ovennævnte høringsbidrag til affaldsplan dateret 30. oktober 2009 og altså kun ca. 2½ år gammelt (vedlagt som bilag ) . Udkastet til affaldsplan har enkelte initiativer på dette område, pkt. nr. 9, side.21. Vi finder dette emne meget vigtigt at viderebehandle og gør opmærksom på et bidrag fra den daværende "strategigruppe" til lokal Agenda 21 strategi indsendt 4.sep 2003, pkt. 6 "Affaldsminimering". (de aktuelle 2 sider er vedlagt som bilag).

I udkastet side 41 omtales en konjunkturbestemt stigning i affaldsmængde som grundlag for prognoser.
I kommunens nuværende affaldsplan er sådanne usikre forudsigelser også medtaget. I fremtidige prognoser bør ikke regnes med en sådan stigning , men med en stabilisering af mængden af affald, som følge netop af affaldsminimereing, reduktion af spild osv. En vis afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug er allerede opnået. Og skal videreføres også ifølge de nationale handlingsplaner.
Direkte genbrug via storskraldsindsamlingen som nævnt side 19 bør sikres ved sortering af tingene.
På genbrugsstationen savner man stadig genbrugshuset, som dog bør gøres større i overdækket areal.
Som nævnt side 18 bør indsamlingen så kombineres med et projekt til reparation af genstande. Der findes gode erfaringer herom (Reparationsguiden.dk) blandt de grønne guider.

Endelig kan der også, tilbage i tiden, foruden til ovennævnte besvarelse til idefasen , 16.jan 2004, henvises til høringsbidraget til affaldsplan 2005-2016., indsendt 28. okt.2004- samt til høringen af affaldsplan 2000. Sådanne henvisninger kan måske undre, men skyldes, at mange af ideerne i disse bidrag stadig er aktuelle.

Vi anmoder venligst forvaltningen om at sørge for, at besvarelser i idefasen blir offentliggjort- på linie med egl. høringsbidrag, evt. i forbindelse med behandling i det poliske udvalg, så at debatten blir åbnet.

Vedlagt i alt 3 bilag: 30. okt. 2009: Bemærkninger til forslag til affaldsplan 2009 – 2020,
16.januar 2004: Ideer til affaldsplan 2005 – 2016
4. sept. 2003: Strategigruppens forslag…Emne 6: affaldsminimering, side 1 + 2

Med venlig hilsen fra FA 21
Palle Jacobsen + Jane Lindum

----------------------------------------------------------------------------------

Høringsbidrag fra FA21 til Furesø kommunes Klima- og Miljø-politikplan 2014
En kortfattet og overskuelig plan, som det også var hensigten.
Generelt forekommer det os imidlertid at planen er udtryk for en "laveste fællesnævner", nok for at alle partier i byrådet kan acceptere den. De tidligere råskitser havde flere konkrete målsætninger, også for tiden indtil 2020. I forhold til disse er indholdet i den nye plan svækket. Mange af de gode stikord som var med i bilaget til MTE-mødet i august er blevet sløjfet i det færdige forslag. Det skal åbenbart erstatte både Agenda 21 handlingsplanen og klimaplanen, som begge er formelt udløbet, men hvis værdifulde indhold ikke må gå tabt. Fordelen ved f.eks. Agenda 21-handlingsplanen var, at den omhandlede konkrete initiativer med tidsplan for gennemførelse, hvilket nu skal erstattes af bindende planer år for år. Ved siden af årsplanerne ser vi med glæde at der også er angivet sigtelinjer på 4 – 6 år, til planlægning og gennemførelse af konkrete initiativer. Et sådant mellemlangt forløb kan være lettere at overskue end de store og langsigtede visioner som præger billedet.

VE til både el- og varmeforsyning

Det er regeringens mål at boligens forbrug skal være fossilfrit inden 2035 og at forbruget inkl. transport bliver fossilfrit senest i 2050. Altså bør året for fossilfrit forbrug i Furesø kommunes boliger også være 2035 og ikke 2040, som anført i den foreliggende plan - og det skal gælde for kommunens geografiske område som helhed. Der bør være specifikke mål for både CO2-udslip, vedvarende energi, vand, affald, genanvendelse og vareforbrug (ikke alene i den kommunale sektor), samt transportområdet og diverse forurening af luft og vand, såsom partikelforurening og vandrensning med bl.a.udnyttelse af slammet. Hvis disse specifikke mål udarbejdes som mellemlange forløb er der større chance for at de kan fungere som små succeskriterier, efterhånden som målene bliver nået.

Miljø. Klimafodaftrykket og klimavenligt indkøb og forbrug

Det undrer at der ikke er lagt vægt på klimafodaftrykket, som tager udgangspunkt i CO2-udledningen fra den enkelte borger, virksomhed eller offentlig myndighed. Det er godt nok en kompliceret størrelse, der i sit fulde omfang beregner den totale CO2-udledning forbundet med både produktion, transport, forbrug, drift og bortskaffelse af råvarer, fødevarer, produkter og services. Men størrelsen kan simplificeres. Det væsentlige er, at den enkelte borger får overblik til at ændre vaner. Finde alternativer til miljøgifte og insektudryddelsesmidler, selv om de frit kan købes, undlade at forurene luften med brændeovnsrøg og lade bilen stå, når en cykeltur kan sættes i stedet. Det er udmærket at forbrugsomfanget og dets sammensætning omtales, men vi mener at der fra kommunens side kan gøres mere, blandt andet for at forebygge spild. Flere supermarkeder har igangsat metoder til at minimere madspild og gør det muligt at returnere emballage. Nu skal vi bare have flere til at benytte disse muligheder.

Ressourcer og vareforbrug

Det står os uklart hvad der menes med at borgerne gerne skulle genanvende mindst 50 % af affaldet fra deres husholdninger i 2018! Man ser for sig hvorledes der fiskes efter brugbare rester affaldsbeholderne. – og ligeledes fortsættelsen: at borgere + virksomheder skal genanvende mindst 65% af den samlede affaldsmængde i hele kommunen. Hvordan har man tænkt sig at effektuere dette? (En anden formulering vil tydeliggøre hvad det drejer sig om )
Om den vigtige ressource: grundvand nævnes det i fire små spredte afsnit at 1) kommunen vil passe på det, men åbenbart mest i egen virksomhed, for derudover nævnes ingen konkrete mål eller midler til at få borgerne til at gøre det samme. 2) et andet sted nævnes at den fremtidige drikkevandsforsyning fortsat skal være baseret på rent grundvand. Et tredje sted luftes målet om at det gennemsnitlige drikkevandsforbrug i boliger fortsat skal være 6% mindre end landsgennemsnittet. Men bortset fra at haveejere opfordres til at finde alternativer (hvordan får man fat i dem/hvem spørger man?) til sprøjtegifte står der ikke noget konkret om hvordan borgerne skal motiveres til at passe på grundvandet. Borgerne skal jo ikke opfordres til at drikke mindre vand, men derimod til at tage kortere styrtebade og lade være med at vaske op under åben vandhane. Jeg har endnu ikke oplevet én eneste hjemmehjælp der bruger opvaskebalje. De 3 små afsnit om vandpolitik er sat ulogisk ind i sammenhængen og ville stå stærkere hvis de fik deres eget afsnit samt nogle informationer om hvor meget drikkevand der f.eks. kan spares pr. person ved at installere regnvandtoiletskyl – og hvor mange års afskrivning der er på et sådant tostrenget anlæg. Sagt med andre ord: når udtryksformen skal være så kortfattet (som f.eks. med hensyn til affald og vand) bliver det let til volapyk.
I det foreliggende forslag er verbet ’at minimere’stort set blevet til det svagere: ’at reducere’ og ’at begrænse’. Dog er der (siden råskitserne)kommet konkret, og højere % på målet for anvendelse af økologiske varer – men det er åbenbart kun i kommunens egne køkkener at der i 2020 skal anvendes mindst 80% økologiske fødevarer. Har man adgang til at addere alle butikkernes salg af økologiske varer så det kan bruges som indikator for borgernes private forbrug? (ud over det der købes i f.eks. Københavns specialforretninger)
Retfærdigvis skal planen roses for blandt andet at ville tage ansvar for miljøet de steder hvor vores indkøbte produkter produceres og for at ville fremme indførelsen af f.eks. miljøstyringssystemer. Det er også godt at kommunen vil ’bruge sin myndighedsrolle til at fremme miljømæssigt godt nybyggeri’ , men det forekommer som en meget forsigtig begyndelse at der kun er planer om at udpege ét boligområde hvor der skal arbejdes særligt med miljø-, klima og naturprojekter. På side 6 nævnes også behovet for energieffektivisering af den eksisterenede bygningsmasse, hvilket vi anser for meget vigtigt

Klima-afsnittet

Dette afsnit er blevet bedre og mere konkret end råskitserne. Vi er enige i at adfærdsændringer er vanskelige at gennemføre og har ingen universalløsninger, men bifalder naturligvis klimaambassadørernes mulige indsats, og regner også med at FA21’s og den grønne guides arbejde trækker i samme retning. Det gælder f.eks. energiforbruget til transport, madlavning og daglig husførelse.
Det lyder lovende at man vurderer mulighederne for at anvende bl.a. biobrændsler i større skala inden for en tidsramme på 4 – 6 år! (Vi henviser til vores høringsbidrag til Kommuneplanen, afsnittet om vedvarende energi). Det lyder også godt at man i kommunens egne bygninger vil indføre flere intelligente energistyringsmetoder, og specielt at kommunen også vil fokusere på energieffektivisering af de mange private boliger, der trænger dertil. Der kunne da udmærket være sat et mål for både energiforbrugs-reduktionen samt CO2-reduktionen hos de private borgere, på linje med målene for de kommunale bygninger, hvis man ellers har sørget for at videreuddanne de lokale håndværkere der skal kunne udføre effektiviseringerne i de private hjem. Det lader til at man ønsker et sådant samarbejde (side 10). Det er jo blandt andet dér at vanskelighederne har ligget tidligere.

Natur (her: fokus på bynaturen)

Parcelhusejere har i disse år en kedelig tendens til at brolægge store indkørselsområder på en måde der ikke fremmer at regnvand kan sive ned i jorden, men derimod strømmer væk overjordisk. Der burde være kommunale (eller nationale) regler for hvorledes sådanne flisebelægninger må lægges og hvor store områder de må omfatte. Dette problem burde fremhæves i højere grad i planen.

Der vedlægges det tidligere indsendte resume af kommentarer til FK’s miljøpolitik (23. marts 2011) idet der stadig er aktuelle ideer at hente.

Med venlig hilsen fra FA 21
Palle Jacobsen + Jane Lindum


Gå til toppen af siden



============================================================


Høringsbidrag til Furesø kommunes PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI til høring til 21/2-12.

Bemærkningerne vedrører især det tredie af de fem emner i denne strategi, som vedrører revisionen. af kommuneplanen i 2013:"Klima og Energi"- Dette emne har naturligvis tråde til andre emner såsom by- og forretningsstruktur, byaktiviteter og det lokale kulturliv.

Generelt om strategien: Der lægges op til en fortsat dialog, som altså må fortsætte uanset vedtagelse af strategien i år. Meget kan jo ske også nationalt og regionalt - og på EU-plan -inden selve kommuneplanvisionen, som først er færdig til vedtagelse om ca. 2 år.

Den tidligere kommuneplan 2009 indeholder foruden et kapitel 9 om "Klima og Energi" også et Kapitel 10 om tekniske anlæg m.v. Dette kapitel kan ikke stå uændret, og dets indhold må i givet fald revideres til indpasning i det nye emneafsnit "Klima og og Energi".

Idet man henviser til andre sektorplaner er det vigtigt også at fastholde udgivelse af en ny Agenda 21. handlingsplan allerede i år, idet planen fra 2009 udløber i 2012. Den bør opbygges efter samme skabelon som den nuværende med konkrete initiativer og tidsfrister for deres gennemførelse.

Alment om strategiplan: Skal gerne indeholde tydelige retningslinier for den kommende K-plan, men må på den anden side ikke begrænse mulighederne, der ligger i en delvis ukendt fremtid. Blandt andet bør specifikke mål og indikatorer (sml. dele af den nuværende Agenda 21-handlingsplan ) høre med i denne plan, og planen må ikke bremse fremsyn til CO2-neutralitet. F.eks til indførelse af mere CO2-rigtig energiforsyning allerede inden for den kommende kommuneplans tidsrammer.

I det følgende gives forslag til rettelser i emneafsnittet "Klima og Energi": Undervejs er set til den tilsvarende plan i nabokommunen Egedal, som på flere punkter har inspireret til rettelserne, som er præciseret med understregninger af nye eller ændrede formuleringer

Ang. pkt. Status og vurdering af udvikling:
Det er bl.a. afgørende, at olieopvarmning udfases og en del af naturgasbrugerne.............
....vedvarende energikilder. Naturgasnettet bevares , også med henblik på fremtidig
kollektiv forsyning med biogas.

Ang pkt. Mål og strategi.
Efter ordene CO2-neutral:. Der fastsættes bindende mål for reduktion af CO2-udslip for både kommunens egen virksomhed og for kommunen som helhed samt for vandforbrug og mængden af affald til forbrænding samt sættes mål for etablering af vedvarende energi år for år i planperioden.

Ang. pkt. Bæredygtig energiforsyning.
....dække flere: Udbygning til flere større områder , der i dag forsynes med naturgas, afventer etablering af de mere CO2-rigtige vedvarende energiformer. ..............

Ang. pkt Byer og bygninger
Kravet om lavenergi bør indføjes (jfr. kommentar under"Byrådets fokus", pind 4)

Ang. pkt. Vareforbrug.
Både butikshandel og forbrugerne inddrages, da også vareudbuddet har betydning for indkøbets omfang og sammensætning og for mængden af spild fra butikker og hus-holdninger.

Ang. pkt. Regnvand
I Strategi, 1. afsnit tilføjes: Den privatiserede vandforsyning inddrages i en samlet
vandstrategi, hvori indgår indsats for.vandbesparelser
I Strategi, 2. afsnit tilføjes: Der stilles krav til alt byggeri om f.eks. anvendelse af regnvand i husholdningen og om permeable belægninger på grunden Detaljerede kort over
risikoområder og jordundersøgelser skal medvirke til vejledning af grundejeren

I afsnittet "Byrådets fokus i planperioden" foreslås mere vægt på krav til indhold i kommuneplanen f.eks. at der stilles krav til alt nybyggeri om bedste lavenergiklasse. i pind 4 og krav til mulig lokal afledning og mulig anvendelse af regnvand i pind 5
.
Pind 7 foreslås formuleret som følger :
Udpege områder , der kan anvendes til kollektiv energiproduktion og forsøgsanlæg, såsom en solfangerpark og større og mindre vindmøller

Der foreslås tilføjet en pind 8 om forureningsbekæmpelse, som slet ikke er omtalt i planen:
Modvirke forurening af vand og luft såsom nedsivning af pesticider og partikel udslip
(forurening bekæmpelse hører jo med til et sundt miljø. Det kan være undgåelse af pesticider i landbrug og private haver og mindre røg med skadelige partikler fra biler og fra brændeovne)


Gå til toppen af siden