Det mener vi



Forbrugsfilosofi-- Fravalg af forbrug, tilvalg af andre aktiviteter.

Af Palle Jacobsen september 2015


I de seneste par år er begreber som "Deleøkonomi" og "Cirkulær Økonomi" kommet frem i debatten. EU skulle i år komme med forbedrede strategier på disse områder, der går længere end direktiver for affaldsgenbrug og lign. I Danmark har den forrige regering udsendt strategier for ressourcer og for formindskelse af affaldsmængden, som også omtaler disse begreber, men kun sporadisk kommer ind på forbrugsmønstre og formindskelse af selve det materielle forbrug.


Fokus er nu på både klimabelastning, som følge af CO2-belastning ved forbrænding af fossile råstoffer, men nu også fokus på andre råstoffer, som man har indset bliver en mangelvare eller helt udtømmes, f.eks. fosfatmalm til gødning og sjældne jordarter, der bruges i elektroniske apparater . Men også stål, der bruges overalt i bærende konstruktioner, og støberisand bliver en mangelvare i det lange løb. Det er derfor forbruget af alle materielle ressourcer i en voksende verden, der må ses på.


Bedre udnyttelse af tingene gennem deling, direkte genbrug og gensidigt lån og bytte er derfor oplagt, og cirkulation af råstoffer til nyt brug - for så vidt muligt afskaffelse af alt affald som sådant - er ønskelig. Men det må huskes, at også sådanne tiltag, som forudsætter en omfattende ændring af samfundene, også kræver energi og medfører CO2-belastninger. Råstofkredsløb er derfor ikke så ligetil at få gennemført.

Behov for bedre udnyttelse og lang garanteret levetid for udstyr m.v. Modebetinget udskiftning af f. eks. tøj og elektronik - som i dag betyder stort spild - må imødegås.
Omtanke i køkken og hjem med brug af individuelt køle-, fryse og vaskeudstyr, der også kan rationaliseres gennem fælles brug for flere husstande – og som også medføre pekuniære besparelser.

Adfærden må omlægges fra energi- og råstofkrævende aktiviteter. Mennesket er et aktivt væsen, men blir ikke nødvendigvis mere lykkelig ved flyrejser til Fjernøsten end ved ture i hjemlandet! Eller ved at spise kød hver dag i ugen. Når blot det blir et mere gensidigt vilkår ! Men det er jo nok den vanskeligste øvelse, dette at kunne skabe mere lige forudsætninger for alle! Det hænger sammen med arbejdsforhold, finansiering til iværksættelse af produktion af bæredygtigt fremfor ressourcekrævende og meget andet..

Det overskud - privatøkonomisk eller kommercielt - der kan opnås ved den pt. meget debatterede "deleøkonomi" vedrørende f.eks. biler, boliger, tøj og udstyr af forskellig art, er kun kortsigtet en miljøfordel, hvis det bruges miljømæssigt bæredygtigt og ikke til yderligere ressourcekrævende aktiviteter. Ellers er man lige vidt! Det er en forudsætning for den lovpriste stadig stigende velstand, som vi ønsker for vort land, at forbrug og anvendelse er bæredygtigt, hvis ikke en fattigdomskrise skal løse klima- og ressource-udfordringerne for os! Som vi har set antydningen af under den nylige finanskrise. Store klimaskader og stigende priser vil i det lange løb udhule økonomisk fremgang. Deleøkonomi kræver stor omtanke, politisk styring og påvirkning af adfærd ("nudging") for ikke at sætte de fordele i velfærd, tryghed og sikkerhed vi har, over styr!


---------------------------------------------------------------------------------------------------------

GRØN OMSTILLING AF BYEN = en nødvendighed!
FA21 arbejder i år især for sikring af miljørigtigt, godt byggeri på den tidligere flyveplads i Værløse. Fokus er på forbrug af ressourcer og CO2-udledning, som skal begrænses mest muligt. I den forbindelse sætter vi også fokus på mulighederne for et socialt fællesskab mellem beboerne til bedst mulig udnyttelse af ressourcerne og mindst mulig klimabelastning. Det betyder at der bør stilles krav om bæredygtige løsninger på områder som nævnt i det følgende (hovedsagelig et resume af de tiltag, som er omtalt i læserbrevet i Frederiksborg Amtsavis 17. maj 2014 ) Forslaget til indretning af en bæredygtig bydel omfatter således en bred vifte af tiltag, der vedrører både arkitektur, tekniske anlæg og faciliteter til bedre ressourceøkonomi.
1. Selve byggeriets ressourceforbrug og materialevalg.
2. Klimaafskærmning af byggeriet og isoleringsforhold.
3. Boligstørrelse, boligtæthed og højdeplacering i terrænet.
4. Fokus på byrummet mellem husene-mindst mulig tæt overfladebelægning etc.
5. Brug af regnvand inde i husene samt til vanding etc.
6. Åben afledning af overskydende regnvand og ekstremregn
7. Lokal dyrkning af grønsager til eget og fælles brug.
8. Lokal fremstilling af vedvarende energi, solenergi og jordvarme.
9. Uden biltrafik i selve byrummet, og ellers gerne delebiler/elbiler
10. Mindre spild og mindre generering af affald.
11. Genanvendelse af affald til nyt råstof og lokalt til gødning.
12. Organiseret genbrug af tøj og ting- i en bytte/dele-økonomi
13. Organiseret fælles brug af redskaber og udstyr der bruges lejlighedsvis, med ansvar for vedligeholdelse og opbevaring.
14. Mulighed for ressourcebesparende fællesvaskeri og frysehus til fælles brug
15. Mulighed for økologisk restaurant/cafe- også med lokale råvarer
16. I muligt omfang fælles indkøb af varer til miljørigtigt forbrug
17. Mulighed for mindre reparationsvirksomhed og andre serviceerhverv.
18. Rammeplan for træbeplantning i god tid inden byggeriet for at skabe et attraktivt miljø.

Danmark er slet ikke i front hvad angår disse forhold !
Men Furesø Agenda 21 inviterer dig: bliv medlem og vær med til at få udviklingen i gang her!

Klimadebat 2012: Et forsøg på at gøre status: ’Rio plus 20’
af Jane Lindum, formand for miljøforeningen Furesø Agenda 21

Det er 20 år siden at FN afholdt det første verdensmøde med det formål at sikre at vores efterkommere overtager en jord som ikke har fået forringet naturkapitalen. Mødet foregik i Rio i Brasilien, og deltagerne blev i princippet enige om en fælles dagsorden for det 21. århundrede – Agenda 21. Man skulle indføre en bæredygtig måde at leve på, der skulle sættes ind for at begrænse ressourceforbruget, forureningen og befolkningstilvæksten. CO2-problemerne blev der ikke talt meget om, og miljøspørgsmålet var mest et anliggende for græsrodsbevægelser i den vestlige verden, af mange nærmest opfattet som en slags hippier.

Men hvordan gik det så?
Jovist, fremskridt er der da sket. Der er i dag langt større bevidsthed om miljøproblemerne, både blandt almindelige borgere og beslutningstagere. Anvendelsen af vedvarende energi vokser dag for dag, selv om den stadig kun udgør en lille del af det samlede energiforbrug – men den bliver taget alvorligt som det der på længere sigt skal erstatte de fossile brændstoffer. Men i de 20 år der er gået, er fokus ændret. Klimaændringerne, som allerede var blevet forudset i halvfjerdserne af fremsynede forskere, ses i dag af alle som den væsentligste trussel. Problemet er en konsekvens af at der, trods de gode hensigter i Rio, alligevel ikke blev gjort det nødvendige. Befolkningstilvæksten, målt i antal børn pr. par er godt nok faldet, også i udviklingslandene, men det ændrer jo ikke på at de mange børn der er blevet født, naturligvis skal have noget at leve af og have ret til selv at få børn. Selv om CO2-udledningen faktisk er faldet i de førende vestlige lande, kan det slet ikke opveje stigningen i de ny-industrialiserede udviklingslande, der har brug for energi og opfører kulkraftværker i massevis. Og USA, der nu vil bruge canadisk tjære-kul-sand kommer til at udlede 23 % mere CO2 pr.